Jeg er vist kommet ind i en stime af “mad fra dengang, jeg var barn”. Noget af det er mad, som jeg  ikke har fået, siden min farmor døde for 30 år siden – som for eksempel de hjemmelavede kød og melboller til oksekødssuppen forleden. Andre ting er noget, jeg ikke har fået siden min mor døde for seks år siden – som for eksempel æbleflæsk på rugbrød.

Der er også ting på min januar-ønskeliste, som jeg faktisk HAR lavet selv før, blandt andet kærnemælkssuppe og hyldebærsuppe. Men begge dele har jeg lyst til at prøve igen snart.

Og så har jeg skrevet oksekød med sur-sød sovs (jeg har lavet det med peberrodssovs før, men ikke med sur-sød sovs, som jeg faktisk bedre kunne lide, da jeg var barn), og jeg har også skrevet kiksekage og min mors nøddesmåkager lagt sammen med smørcreme.

Hvem ved, måske kommer jeg på mere…

Opskriften her på æbleflæsk var den, der lignede det, min mor lavede, mest. De andre havde for eksempel hele æbletern, der skulle “knase let” i. I mit barndomshjem var æbleflæsk en mos, og sådan synes jeg så også, at det skal være. Det er vel noget med vane.

Opskriften her er fra Trine Hahnemanns gode bog, “Nu er det jul”. Sjovt nok forbinder jeg overhovedet ikke æbleflæsk med jul, men med en hverdagsret – mest i efteråret, men som også kunne forekomme om vinteren.

Trine Hahnemann bruger cox orange-æbler. Min mor brugte Belle de Boscoop, så dem købte jeg i stedet. Jeg mener altså, at mors æbler var danske, men Kvicklys var fra Tyskland (egentlig er belle de boscoop jo hollandsk), så jo, jeg havde faktisk lidt dårlig samvittighed over at købe importerede æbler. Men for at være helt ærlig, vidste jeg ikke, hvad jeg så ellers skulle vælge.

Hvorfor Trine Hahnemann kalder det “fynsk” æbleflæsk, ved jeg ikke. Jeg er fra Østjylland, og bortset fra nellikerne, ligner hendes opskrift min mors. Men måske er nellikerne det fynske islæt?

Nå, det er supernemt at lave og meget velsmagende, hvis ikke man er fedtforskrækket. Til gengæld lugter hele huset (trods emhætte) af stegt flæsk et døgns tid efter…

Gem den gode flaske vin til en anden gang. Æbleflæsk smager fantastisk i selskab med godt øl 🙂

Fynsk æbleflæsk

(8 personer – jeg halverede portionen)

500 gram stribet flæsk (køb det hos slagteren, især hvis du kun laver halv eller kvart portion, for så kan du få nøjagtigt det stykke bacon, du skal bruge)

1 kilo belle de boscoop eller cox orange æbler

1 stort hakket løg

10 stilke frisk timian

4 hele nelliker

salt og friskkværnet peber

citronsaft

Til servering:

4 skiver ristet rugbrød, skåret i halve

timiankviste til pynt

Skær bacon i 2 centimeter tern og steg dem på en varm pande, indtil fedtet er smeltet af, og de er gyldne og sprøde (se note 1). Rør ofte i dem.

Tag dem af panden med en hulske og læg dem på den køkkenrulle. Gem 3 spsk fedt, kassér resten.

Skræl og udkern æblerne og skær dem i tern. Kom æbler, løg, timian og nelliker i en gryde. Tilsæt 2 spsk fedt fra flæsket. Bring æblerne i kog (se note 2), og lad dem simre under låg i cirka 20 minutter. Rør af og til. Smag om den sidste spsk fedt skal i.

Bland flæsk og æbler. Smag til med salt, peber og lidt citronsaft.

Trine Hahnemann serverer æbleflæsket i små glas med ristet rugbrød ved siden af. Det ser fint ud. Jeg er dog vant til, at det bliver serveret på brødet. Gør som du vil.

(opskriften er fra “Nu er det jul” af Trine Hahnemann, Gyldendal, 2012)

Note 1: Skru først helt op, så panden bliver meget varm – og så ned igen, så flæsketernene ikke ligger og branker. De skal langsomt afgive deres fedt, mens de bliver gyldne. Hol øje med at de ikke bliver sorte…

Note 2: Nej, der skal ikke vand i for at “hjælpe det på vej”. Der er væde nok i æblerne (og det tilsatte fedt) til at de nok skal begynde at “putre” eller koge. Inden for 10-15 minutter er æblerne næsten blev til mos. Husk at røre i det af og til.