I 2005 havde jeg endnu det fedeste job, jeg nogensinde har haft; over en cirka to-årig periode, arbejde jeg nemlig delvist for Midtjyske Mediers lørdagstillæg FRI, som dengang såvel som nu bliver bestyret af Henrik Sejerkilde, den eneste journalist, der har totalt carte blanche til at rette, ændre og slette i mine artikler. Det bliver de nemlig altid bedre af. Han er bare så hamrende dygtig – og selv umanerligt velskrivende i sin ugentlige klumme.
I kølvandet på et krav om besparelser blev jeg imidlertid flyttet fuldtids tilbage på Dagbladet, og Henrik blev ladt alene tilbage med sit lørdagstillæg – dog med ret til at bruge Berlingske Tidendes flotte feature-artikler. Men det var altså slut med (for mit vedkommende) at rejse til København fem-seks gange om året og bruge fire dage hver gang på at lave 4-6 store interviews, der skulle bære de næste ugers lørdags-tillæg.
Jeg interviewede forfattere, politikere, musikere, kokke – hvem som helst, der lige var oppe i tiden, og som Henrik og jeg kunne blive enige om, ville være en god historie. Der var ikke dengang noget krav om, at de skulle have en tilknytning til Midt- eller Vestjylland. Bare vi syntes, de var interessante, regnede vi med, at læserne i det jyske også ville synes det.
Dengang havde jeg et godt samarbejde med forlaget Peoples Press under ArtPeople, især med Signe Holten, som jeg stadig hører fra – hun har faktisk lige sendt mig Hanne Sindbæks fantastiske bog om Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen.
Se mere om forlaget og deres bøger her.
Kogebog til den mørke tid
Det var Signe, der gjorde mig opmærksom på den usædvanlige kogebog “Simremad & Ting, der tager tid”, som lige siden har været blandt mine kæreste kogebøger.
Selv om der ER sommerlige opskrifter i den, er det især en kogebog, man finder frem, når efteråret banker på. For her er alle de gode gryde- og stegeretter.
Det usædvanlige ved kogebogen – og grunden til at jeg fik lov at rejse til København – var, at den var skrevet af fem unge mænd, universitetsstuderende, der på Roskilde Festival havde lært den fremragende kok, “Røde” Claus Christensen, at kende. De hjalp ham med at lave mad til de sultne horder på festivalen. Efterfølgende arrangerede de i årevis fællesmadaftener, hvor Claus Christensen lærte fra sig, og drengede sugede til sig.
Det blev der en varm, charmerende og meget personlig kogebog ud af. Det er en kogebog med historier og mande-mad, men uden mandehørm eller behov for at vise muskler.
Restaurant Gammel Mønt
Jeg mødte fire ud af de fem forfattere til en hyggelig snak – og mit eksemplar af kogebogen er broderet med deres navnetræk samt deres slogan: “Kærlighed ned i gryderne!”
Da de fandt ud af, at jeg aldrig havde spist hos Claus Christensen på hans Restaurant Gammel Mønt, ringede de omgående til ham, og minuttet efter havde jeg frokostinvitation til næste dag.
Maden jeg fik på Gammel Mønt var helt fantastisk – klassisk dansk mad af højeste kvalitet. Omgivelserne er også en oplevelse – meget stemningsfuldt. Restauranten ser ud som om den stammer fra 1700-tallet – og det gør bygningen måske osse. Min hånd forsvandt totalt i Claus Christensens enorme næve, da han hilste på, og forfatteren Ib Michael sad med en ven ved et andet bord – så kunne det ikke blive meget bedre for en provinsbo på besøg i storbyen 🙂
Se mere om restauranten her
Jeg har mange favoritopskrifter fra bogen. Men én af de hurtigste og nemmeste er denne lækre sag, som jeg lavede i aftes:
Bagte rødbeder med gedeost, peberrod og timian
(4 personer til hovedret, 8 personer til forret)
1 kilo rødbeder
200 gram frisk gedeost
50 gram koldt smør
frisk timian
balsamico-eddike
3-4 spsk piskefløde
1 stykke frisk peberrod (mængde efter smag)
olivenolie
Rødbederne skrælles og skæres i både eller skiver på langs. Læg dem i et stort ildfast fad smurt med olivenolie. Drys med lidt salt, et pænt skvæt balsamico-eddike og en smule olivenolie og kom hele kviste timian på toppen. Sæt retten i ovnen ved 170 grader i knap en time.
Mens rødbederne bager rives peberroden fint og blandes med fløde og gedeost. Massen stilles i køleskabet, til rødbederne er færdige. Derefter hældes 1,5 dl balsamico i en gryde og koges ned til cirka en tredjedel og tages af varmen. En klat koldt smør piskes i, mens den nedkogte balsamico langsomt varmes op igen uden at koge.
Hvis man skal spise rødbederne som forret, kan de arrangeres som en roset på tallerknen og der lægges et “æg” af gedeostmassen (det laver man med en ske) i midten. En smule af den indkogte balsamico dryppes over og ud på tallerknen, og pynt så med frisk timian og friskkværnet peber.
Hvis retten skal fungere som hovedret, kan den for eksempel suppleres med frikadeller, stegt kyllingebryst eller en stor skål grøn salat.
Note 1: Hvis du ikke har en ostehandler i nærheden, kan du godt finde mild, cremet gedeost i et godt supermarked. Det er nemmest med de små runde gedeoste UDEN skorpe. De er også så milde, at de hverken smager eller dufter af ged, hvis nu man er hys med det! Tebstrup laver dejlig økologisk gedeost i olie, som jeg plejede at købe i Føtex. Nu hvor mit Føtex har lukket, handler jeg i Kvickly, og de fører ikke Tebstrup. Men franske President laver 12 små gedeoste (i alt 200 gram) i emballage – ikke i olie – og de er udmærkede.
Note 2: Hold øje med balsamico’en, når du skal koge den ind. Det går lynhurtigt, når først den er varmet op. Første gang jeg prøvede, stod jeg med 1,5 dl nedbrændt balsamico og en gryde, der var svær at gøre ren…..
Note 3: Brug een-gangs-handsker, når du arbejder med rødbederne. Det føles åndet, men du undgår altså misfarvede hænder….
(Opskrift fra “Simremad & ting der tager tid”/af Claus Christensen, Pelle Øby Andersen, Kasper Fogh Hansen, Kåre Kristiansen, Svend Skafte Overgaard og Søren Skafte Overgaard, People’s Press, 2005)