Boeuf Bourguignon stammer fra Bourgogne-området i det østlige Frankrig og er i sin klassiske form en gryderet med oksekød braiseret i rødvin.

Der er mange bud på, hvad en ægte Boeuf Bourguignon er, men de fleste kan nok blive enige om, at laver man den klassiske udgave, skal der hvidløg, løg, bouquet garni (det er sådan en sammensat krydderurte-dusk), perleløg og champignon (eller andre svampe) i retten. Mange kommer også små bacontern i.

Oprindelig var Boeuf Bourguignon en bonderet. Man havde ikke voldsomt godt kød, så man udviklede retter, hvor kødet skulle simre meget lang tid i vin, så det på den måde blev mere mørt.

Med tiden er kødet blevet meget bedre, og det er retten også – den er nu regnet for at være en klassiker i det franske køkken, og selveste mesteren Auguste Escoffier udarbejdede en opskrift, der regnes for “autentisk” og elegant i dag.

Nå, i weekenden var jeg hjemme hos min far, og på andendagen (som er den dag, jeg bestemmer, hvad vi skal spise – første dag er “steak og bernaisesovs-dag”, ifølge min fars ønsker) lavede jeg så boeuf bourguignon.

Det har jeg gjort før med succes, da det er en ret, som ikke er “mærkelig” for aldrende, danske smagsløg som min fars. Der er godt nok hvidløg i, men sjovt nok synes far, at hvidløg og chili (sidstnævnte dog IKKE i denne ret!) er okay. Han er langt mere mistroisk overfor sære ting som safran – og at jeg vil stege i rapsolie sammen med god, dansk margarine…

Jeg havde taget en opskrift med, som stammer fra den svenske kro Drakanmøllan. Opskriften er lidt anderledes og byder blandt andet på fennikel, som jeg så til gengæld ikke kan lide, så den udelod jeg! Jeg kunne heller ikke finde små løg til at pille, så jeg købte dem fiks og færdig på glas og brugte cirka halvdelen af glasset.

Boeuf Bourguignon

(6 personer)

1 kilo oksehøjreb, skåret i stykker på 3 centimeter

2 spsk koncentreret tomatpure

1 flaske rødvin (se note)

2 laurbærblade

1 spsk finthakket frisk timian eller 1 tsk tørret timian

15 små løg (se tekst ovenfor)

2 gulerødder

2-4 fed hvidløg (se note)

2 hele fennikler (se note)

100 gram champignon

lidt rørsukker

evt. maizena (se note)

2 spsk finthakket persille

smør og olie

salt og peber

Brun kødet i smør og olie på en stor pande – det skal formentlig gøres af et par omgange. Drys med salt og peber og kom kødet op i en stor gryde. Hæld lidt vand på panden mellem hver omgang stegning og kom derefter “skyen” op i gryden.

Tilsæt tomatpure, vin, laurbærblade, hvidløg og timian. Kog det sagte i 1,5 time til kødet er mørt.

Skræl løgene (det gør man selvfølgelig ikke, hvis man som jeg har købt dem på glas). Del gulerødderne og fennikler i mellemstore stave og steg dem sprøde i smør og olie. Kom dem op i gryden.

Svits løg og champignon i smør med lidt rørsukker og kom det op i gryden. Lad det hele koge sammen i 5-6 minutter.

Hvis man ønsker det, kan man jævne det med en smule maizena, som er rørt ud i vand.

Drys med persille og server retten med en god kartoffelgratin eller kartoffelmos.

Note 1: Lad være med at bruge din bedste rødvin. Den skal simre i 1,5 time med diverse krydderier, så der er ikke meget star-quality over den efter den omgang. Til gengæld skal du så heller ikke snuppe den til 19,95 på hylden. Tag en udmærket, god hverdagsvin til 40-50 kroner i supermarkedet. Jeg tror, den jeg snuppede fra fars vinhylde var en italiensk primitivo fra Føtex.

Note 2: Der står i opskriften, at der skal hvidløg i, og det er da også en klassisk ingrediens i boeuf bourguignon. Men hvidløg forekommer ikke i ingredienslisten! Så jeg ved ikke, hvor meget der skal i. Jeg har sjusset mig til 2-4 fed – jeg brugte to fed til den halve portion, og det var fint.

Note 3: Jeg kan ikke lide mad, der smager af lakrids. Og fennikel smager af lakrids. Synes jeg altså. Så jeg udelod den. Men tag den endelig med, hvis du holder af knolden.

Note 4: For min fars skyld jævnede jeg med maizena rørt ud i fløde. For det første kan han bedst lide jævnet, lidt tyk sovs, og for det andet giver fløde en rund smag. Og så hældte jeg – ligeledes for fars skyld – sovsekulør i. Jeg ejer ikke selv en flaske sovsekulør, men det var og er en fast del af køkkenet hos mine forældre.

(opskriften stammer fra “Drakanmøllans Køkken”/Ingalil Thorsell og Eve Maltais, Klematis, 2010)