Jeg havde lyst til noget varmt og julet at drikke – men uden alkohol.
Jeg skulle nemlig på arbejde et par timer senere – og da opgaven lød på at se og anmelde Holstebro Festspils musicalversion af Dickens “A Christmas Carol”, var det oplagt med nogle julekrydderier for at komme i den rette stemning. Men uden at falde i søvn på tilskuerpladserne, beruset af al den alkohol, der normalt er i for eksempel gløgg.
Og så blev det til Kille Ennas skønne “Æblemost med lakrids og krydderier”.
Inden man kaster sig ud i “fagdad fatet magdus”, som den hedder i kogebogen – det står vist bare for noget så prosaisk som “små, fyldte auberginer” – skal man gøre sig klart, at det her er en ret, der indeholder en hel masse smage, vi ikke er vant til fra det danske køkken. I hvert fald ikke i aftensmaden.
Jeg synes, retten smager helt vidunderligt, men jeg er er også generelt vild med mad fra Mellemøsten og Nordafrika. Den her er fra Syrien.
Det behøver bestemt ikke være et udtryk for, at man er kræsen, hvis ikke man kan lide maden fra et bestemt område. Jeg er for eksempel langt fra overbevist om det fantastiske ved sushi og vil helst være fri for mere end bare at se på det (det ser pænt ud).
Læs videre Små fyldte auberginer – en smag, vi ikke er vant til
Glem alt om den traditionelle boller i karry. Den her version har stort set intet med den at gøre. Der er hverken hakket kød, glat, tyk sovs eller ris i gryden.
Hvorfor så kalde den boller i karry?
Tjah, det er altså heller ikke mig, der gør det 🙂
Historien er den, at min dygtige og madglade ex-kollega Rikke Kjær Haukrogh fik til opgave af Madlandet i Vest, at lave en samtalekogebog med otte kendte personer med rødder i det vestjyske. Rikke har sammen med sin mand, Mads Lykke Haukrogh, og den dygtige fotograf Pia Enghild, løst opgaven til topkarakter.
Og det er ikke bare noget, jeg skriver, fordi jeg kender Rikke. Hvis jeg havde syntes, den var dårlig, ville jeg have forbigået den i tavshed. Men det er den bestemt ikke – det er sådan en bog, man bør give en eller anden (måske sig selv?) i julegave.
“Prøv noget skræmmende – lav en soufflé,” siger kokken Yotam Ottolenghi i sin skønne kogebog “Plenty”.
Og så kalder han sine efterårs-souffléer med græskar for “Halloween-souffleer”, fordi mange mennesker mener, at bare tanken om at skulle lave en soufflé er angstprovokerende.
Det er ikke for at blære mig, men jeg har lavet souffléer før – især ostesouffléer, men også chokolade-dessert-souffle – og de er aldrig mislykkedes for mig. Jeg synes altså ikke, det er så svært.
De er dog kun dødflotte i cirka fem minutter. Du kan godt nå at løbe dem ind til bordet, hvor gæsterne siger “næææhhh!” – men så falder souffleen også sammen.