Kategoriarkiv: Opskrifter

Pebernødder – nu med peber

Anitas pebernødder
Anitas pebernødder – her på en tallerken fra farmors kaffestel. Min søster arvede serveringsfade og skåle, mens jeg fik kaffestellet, hvor jeg har kopper til seks, men tallerkner til 12!

Pebernødder forekommer ellers normalt ikke i mit stærkt begrænsede repertoire af småkager.

Det gør de ikke, fordi min søster er rigtig god til dem.

I mange, mange år levede hun og jeg lykkeligt uvidende om småkage-bageriets udfordringer. Vi havde nemlig en mor, der delvist var vokset op hos sin konditor-bedstefar og havde suget til sig, og som senere i livet også havde lært alt det, der var værd at lære fra vores farmor, der var tidligere husbestyrerinde på store gårde. Så mor kunne bage julesmåkager, så englene sang. Det håber jeg så, at hun også får lov til at gøre for englene i i himlen nu.

Læs videre Pebernødder – nu med peber

Souffle og socialdemokratiske roser

souffle
Græskar-soufflé i dyb tallerken.

“Prøv noget skræmmende – lav en soufflé,” siger kokken Yotam Ottolenghi i sin skønne kogebog “Plenty”.

Og så kalder han sine efterårs-souffléer med græskar for “Halloween-souffleer”, fordi mange mennesker mener, at bare tanken om at skulle lave en soufflé er angstprovokerende.

Det er ikke for at blære mig, men jeg har lavet souffléer før – især ostesouffléer, men også chokolade-dessert-souffle – og de er aldrig mislykkedes for mig. Jeg synes altså ikke, det er så svært.

De er dog kun dødflotte i cirka fem minutter. Du kan godt nå at løbe dem ind til bordet, hvor gæsterne siger “næææhhh!” – men så falder souffleen også sammen.

Læs videre Souffle og socialdemokratiske roser

Krydret kylling med mandler og pinjekerner

Kylling med mandler
En syrisk ret – når man først har kogt kyllingen, er den superhurtigt lavet.

I aftes, da Kommunalvalget 2013 blev afviklet og rullede over tv-skærmen, computer-skærmene og i æteren, tænkte jeg, at jeg ville lave noget nemt, så jeg kunne følge med ret hurtigt.

Men det blev ved tanken. Retten VAR godt nok nem, men jeg gik og smølede med det, blev forsinket, fik ringet sent til min far – og inden jeg fik set mig om, var klokken blevet 21, og jeg havde meget lidt lyst til at høre, hvordan det gik med valget på Lolland, Nordsjælland eller for den sags skyld Vejle. Det eneste, jeg var interesseret i, var det helt lokale kommunalvalg her i byen.

Læs videre Krydret kylling med mandler og pinjekerner

Janssons Fristelse – á la Nille

En lækker Janssons Fristelse
En lækker Janssons Fristelse.

Jeg tror det var engang i sommeren 1981, men jeg er ærlig talt ret dårligt til det med årstal – jeg forsøger bare at regne mig frem til det sandsynlige….

I hvert fald var jeg begyndt i gymnasiet i 1978, hvor jeg havde mødt Syss, der skulle gå hen og blive min bedste veninde. Det er hun sådan set stadigvæk, selv om vi ikke ses så tit. Hun bor i Horsens. Nå, men via Syss havde jeg mødt hendes veninde Jette, der var spændende, fordi hun 1) var tre-fire år ældre end mig (det betyder noget i den alder) 2) havde boet i England et år og 3) havde egen lejlighed.

Læs videre Janssons Fristelse – á la Nille