I oktober-november 2014 var jeg i Kina. Jeg havde været så heldig at blive inviteret af Odin Teatret, der dels skulle optræde ved teaterfestivalen i Wuzhen, en by på størrelse med Holstebro, og dels på Shanghai Theatre Academy i millionbyen Shanghai.
Det var et ophold, der strakte sig over 16 dage – et par dage længere, end da jeg første gang var i Kina i 2008.
»Bare rolig! Det er ikke første gang, jeg kører med hundeslæde,« siger Niels.
Jeg kan høre på hans stemme, at han morer sig.
”Forbandede Putin!” udbrød vores lettiske veninde opgivende.
Vi har kendt hende i en årrække og nu arbejder hun i Bruxelles. Men denne solskinsdag i slutningen af april var hun hjemme i hovedstaden Riga og havde lige halvanden time til et glas vin og en snak med os.
Og hun var både ked af det, oprørt og lidt bange over begivenhederne i Ukraine.
Det har taget mig lidt lang tid at få skrevet det her – ikke mindst fordi jeg faktisk, trods fem dage i byen, ikke VED ret meget om Göteborg.
Normalt, når jeg rejser, er jeg på ferie, og hvis ikke, sørger jeg som regel for at tage et par dage fri oveni, så jeg kan lege turist i det land, jeg nu besøger.
Men ikke denne gang. Jeg havde to timer som turist sammen med en “press officer” fra byens turistbureau, og så var jeg ude at spise stort set hver aften, noget jeg bestemt ser som en stor del af rejsen. Men det var så også det. Alligevel kan jeg med sikkerhed sige, at jeg vil tilbage til Göteborg igen.