Dhal med koriander og ingefær

Dhal
Dhal er en indisk linse-suppe (den kan også være helt tyk, næsten som grød), der ofte er stærkt krydret.

Englænderne har et udtryk, “an acquired taste”, som betyder noget i retning af “en smag, man skal vænne sig til” eller “kun for dem, der har prøvet det mange gange før”.

Nedenstående dahl med koriander og ingefær hører nok til blandt den slags retter, vil jeg tro.

Jeg er vild med indisk mad – og ikke mindst alle mulige retter med tørrede bønner og linser.

Jeg har været i Indien et par gange og i Bangladesh en enkelt gang, og den stærkt krydrede mad, ganske ofte vegetarisk, er simpelt hen lige mig. For andre mennesker er det slet, slet ikke sagen. Sådan er vi jo så forskellige. Jeg ville for eksempel til enhver tid vælge Saag Paneer (en af mine favoritter), som er spinat med indisk hvid ost frem for et tilbud om sushi….

Men altså; hvis du gerne spiser vegetarisk, og du kan lide linser, ingefær, koriander, spidskommen, hvidløg og chili, så læs endelig videre…ellers stop bare her.

Første gang jeg lavede den for andre end mig selv, var for min veninde Sørine i København, og hun var lige så vild med den som mig. Men hun er slet heller ikke kræsen – og var i øvrigt en af de to kvinder, jeg spiste mig vej gennem Rajesthan sammen med. En helt fantastisk rejse med vidunderlig mad, en førsteklasses chauffør og overnatninger på gamle paladshoteller….nå, det er en anden historie.

Men jeg har også lavet denne dahl til en vegetar-veninde, der aldrig har sat sine ben i Indien, og hun var lige så vild med den.

dhal før pynt
Dhal’en her serveres med græsk yoghurt, frisk koriander, citronsaft og skal samt hakket chili. Jeg har så brugt rød chili, men egentlig er de grønne dem, der passer til.

Dhal med koriander og ingefær

(6 personer, siger originalopskriften. Jeg laver som regel halv portion og så er der til to aftener til mig, så jeg må altså spise for halvanden person så 🙂 )

6 fed hvidløg

2 grønne chilier, befriet for kerner og frøvægge

frisk, revet ingefær på størrelse med en mellemstor kartoffel

lidt olivenolie

1 tsk spidskommen

1 tsk kardemommefrø (grøn kardemomme, de brun-sorte frø taget ud af kapslerne)

3 spsk madraskarry

200 g grønne linser, helst de faste fra Puy

1 l vand og 1 l kraftig hønsefond (eller to liter fortyndet fond)

Ved servering:

2 dl drænet eller græsk yoghurt 10 procent

saft og fintrevet skal af 1 øko-citron

1 bundt frisk koriander

evt. mere hakket chili

Knus hvidløg, ingefær og chili til en lidt grov pasta i en foodprocessor eller i en morter.

Steg pastaen i lidt olie. Når væden er dampet lidt væk, kommer man resten af krydderierne i og steger under intens omrøring til det dufter. Hæld linserne i og steg et øjeblik. Hæld vand og fond i, og kog sagte, til linserne er møre (de skal have cirka 20 minutter) – og måske lidt til. Smag suppen til med salt undervejs, hvis fonden er salt behøves der måske ikke mere salt.

Hvis chilierne ikke slår igennem til ens tilfredshed, kan man hakke lidt mere frisk chili oven i hver portion.

Server i dybe skåle med en klat drænet yoghurt, et drys citronskal, et dryp citronsaft og en ordentlig dusk frisk koriander oven i.

Og nej, det er ikke det samme, hvis man bare rører det hele sammen. Det smager fantastisk, når smagen først mødes i munden.

Note 1: Der står godt nok grønne chilier, men jeg kommer altså ofte stærk rød chili i. Det er jo en smagssag. De grønne chilier, jeg kan købe i supermarkedet, minder mest af alt om grøn peber, og det gør den grønne chili, jeg har dyrket på min altan i år desværre osse.

Note 2: Man kan også få store brune kardemommefrø, der kaldes sort kardemomme. Det smager varmt og godt, men helt anderledes end grøn kardemomme, som du altså skal bruge her.

Note 3: Madraskarry er sådan en middelstyrke karry, som man kan købe i alle supermarkeder. Købeversionen er såmænd udmærket, men så snart man åbner for dem, begynder den at tabe i smag. Derfor skal man ikke gemme sin pulverkarry ret længe. Det er i øvrigt sjovt og godt at lave sin egen karry-blanding, men mere om det, når det bliver vinter og sæsonen for indiske gryderetter begynder 🙂

(Opskriften er fra “Grønt I + II”/Camilla Plum, Politikens Forlag, 2003)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *