Nej, det kunne man da ikke nænne, vel? Men det kunne man altså i 1946…

Her kommer så opskriften på, hvordan man slår en skildpadde ihjel for at lave ægte skildpaddesuppe…

Men nej, I får ingen informative fotos – jeg kunne ikke drømme om at slå en skildpadde ihjel (er det mon overhovedet lovligt?), men synes alligevel at “opskriften” er både spøjs og interessant.

Jeg fik den for nylig af en god bekendt, Hanne. Hendes mand havde været i en antikvariatboghandel og havde en kogebog med hjem til hende. Det var ikke nogen hentydning til hendes kogekunst, men fordi manden syntes, at kogebogen var sjov.

Det syntes Hanne også – hvorefter hun sendte mig en kopi af side 66 og 67 med opskriften “Skildpaddesuppe, ægte”. Kogebogen hedder “Stor kogebog for større og mindre husholdninger”, er skrevet af den norske husholdningslærerinde fru Henriette Schønberg Erken og udgivet på Aschehoug Dansk Forlag første gang i 1921. Den udgave, som Hanne har, er dog fra 1946.

For mig er det en vild tanke, at man for mindre end 70 år siden kunne udgive en kogebog, der gav anvisninger på, hvordan man slagter skildpadder, som om det var den mest naturlige ting i verden. Husmødrene var da i hvert fald ikke fremmedgjorte overfor deres råvarer dengang!

Ifølge den norske husholdningslærerinde, er opskrifterne “fremkommet dels gennem egne Erfaringer og Forsøg, dels gennem Studiet af de mest moderne udenlandske Værker”.

Farmors køkken – uden padder

Min farmor, der var husbestyrerinde på flere store gårde, indtil hun i en dengang høj alder, 27 år, i 1932 giftede sig med min farfar, har mig bekendt aldrig talt om skildpaddeslagtning. Og hun var da ellers ikke bleg for at slagte grise, høns, gæs m.m.

Efter hun var blevet gift, gik hun stadig ud og lavede mad hos en “fin dame”, der havde boet ude i Østen. Måske lavede farmor skildpaddesuppe der? Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke kan spørge hende.

Jeg kan huske, at jeg en enkelt gang var med farmor ude at besøge Fru Dalsgaard, som damen hed. Da var damen blevet meget gammel, men boede stadig i eget gammelt hus, dækket af vedbend, ude i en skov. Jeg syntes, det var både spændende og en smule uhyggeligt. Der var fyldt med sære ting indenfor (med en voksens viden vil jeg nu tro, at det var antikviteter og andet, som fruen havde bragt med hjem fra sit ophold i Østen), der var meget stille, og fru Dalsgaard lugtede af mølkugler. Syntes jeg altså.

Nå, det var et sidespring fra skildpadden.

Heller ingen hos Grete

Heller ikke Grete Tøgersen nævner skildpadde. Og hvem er så Grete Tøgersen? Jamen, det ved jeg ikke, og alligevel er hendes husholdningsbog en af mine yndlingsbøger…

For mange år siden – 15-20 år, tror jeg – havde jeg ved et familie-selskab min onkels skovfoged til bords. Vi kom naturligvis til at tale om mad, og den behagelige bordherre fortalte, at han i øjeblikket stod til knæene i kogebøger.

Jo, hans gamle tante var død, han var den eneste, der havde tilbudt at rydde op og ud hjemme hos hende, og hun havde altså samlet på kogebøger. Hun havde også klippet opskrifter ud af blade og klistret ind i scrapbøger, og i øvrigt mente han også, at hun havde leveret opskrifter til et ugeblad. “Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op med alt det. Det er jo næsten synd at smide ud,” sagde han lidt opgivende, og jeg svarede, at det da var en skam, at jeg ikke boede på Fyn (hvor familie-middagen stod og hvor tanten havde boet), for så ville jeg gerne have hentet dem.

Et par uger senere, hvor jeg havde glemt alt om den samtale, stod der pludselig en stor kasse udenfor min dør, fyldt med kogebøger, scrapbøger og løsrevne opskrifter! Helt fantastisk. Nogle ting – de fleste af scrapbøgerne – smed jeg ud, nogle af kogebøgerne (dem jeg selv havde i forvejen) kom i antikvariatboghandel, men der var bestemt også “guld” imellem – ikke mindst perlen; tantens egen læderindbundne husholdningsbog, som hun var begyndt på som ung, nygift frue i maj 1937.

Over to år kan jeg følge hendes husholdningsbudget, som hun har skrevet ind med sirlig blyantsskrift – for eksempel “Fisk 0,70 kroner, Ost 0,37 kroner, mælk og kager 0,39 kroner, frimærke 0,15 kroner”. Desuden har hun i bogen håndskrevet eller indklæbet avisartikler med vigtige opskrifter – “bygmelskage uden smør”, “borgmestergaardens æbleskiver”, “orangeade”, “flæske”-frikadeller (lavet af sild, fordi “det er svært at få flæskekød”), “surrib”, “øjenbadevand” og “skintonic” er nogen af indslagene…

Men altså; ingen skildpadde. Så derfor her:

Skildpaddesuppe, ægte

(Potage a la tortue)

Skildpadden bør være fed og saa frisk som mulig – spillevende. Naar den skal slagtes, lægges den enten på Ryggen paa et skraatstaaende Bord eller den hænges op i bagbenene.

I begge Tilfælde slaaes en Slynge om Halsen paa den, når den stikker Hovedet frem. Hovedet trækkes så langt ud som muligt og hugges af. Kroppen hænges straks op over et Kar, så Blodet kan løbe af; den bør hænge 2-3 Timer. Derefter lægges Skildpadden paa Ryggen, og Bugskjoldet skæres af; pas paa, at Galdeblæren ikke beskadiges, da dette vil ødelægge Kødet.

De kødfulde Dele, som ligger paa hver side af Brystbenet, løsnes og lægges i Vand for sig. Benyttes til Fars eller Fricandeau. Derefter afskæres Fødderne, Indvoldene fjernes og kastes bort; alt det grønne Fedt gemmes.

Kødet fjernes fra Rygskjoldet. Rygskjoldet deles i 6 Stykker og Brystskjoldet i 4. Skjolde og Fødder blancheres, d.v.s. lægges først i koldt Vand 1/2 time, sættes derpaa over Ilden i saa meget kogende Vand, at de er dækkede, bringes langsomt i Kog. Fødderne tages op, naar de er saa faste, at Skindet kan trækkes af, Skjoldene koger i 6 Min.; Kødet skrabes da af.

Skjolde og Fødder sættes nu over i saa meget koldt Vand, at de er dækkede, tilsættes gule og hvide Rødder samt Suppevisk og en ganske lille smule Skildpaddegrønt; koges i 5 1/2 Time.

Nu fjernes alt Kødet fra Benene, afkøles, afpudses og skæres i smaa Firkanter. Dette Kød skal sammen med det grønne Fedt serveres i Suppen.

Fedtet pocheres først, d.v.s. “koges uden at koge”, med andre Ord, Suppen eller det saltede Vand maa ikke naa Kogepunktet, men skal komme saa nær op til det som muligt. Efter at være pocheret, skæres Fedtet i skiver.

Naar Suppen tilberedes, benyttes noget Oksekødssuppe ved Siden af. Hoved og Ben overhældes med Suppen fra Skjoldene og Fødderne. Til 1 1/4 kg Skjol og Fødder tages 1 l Vand og Suppe. Til denne Mængde tages, naar det har kogt op og er skummet:

10 g Salt

2 Gulerødder

2 Porrer

1 Skive Selleri

100 g Persillegrønt

1 Løg

2 Nelliker

Citron

Merian (Skildpaddegrønt)

Salvie  (Skildpaddegrønt)

Timian  (Skildpaddegrønt)

10 g Peberkorn

Citron, Skildpaddegrønt og Peberkorn kommes i Suppen 1 Time, før den skal sies. Suppen sies gennem et Klæde. Foruden det ituskaarne Kød og det pocherede Fedt tilsættes Suppen 1 dl god Madeira.

Ispunsch serveres ofte til Skildpaddesuppe.

(opskriften er fra “Stor kogebog for større og mindre husholdninger”/fru Henriette Schønberg Erken, Aschehoug Dansk Forlag, 1946)