Det er ved at være et stykke tid siden, jeg lavede denne græskartærte – det var lige til Halloween, og jeg havde det meste af tærten med på redaktionen dagen efter, hvor mine kolleger lod det forsvinde som dug for solen. Det er altid en rar fornemmelse!

Jeg synes nu også selv, at den var vellykket.

Opskriften stammer fra kogebogen “Ambassadørens køkken”. Det er den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, der er tale om. Det er dog ikke hans opskrifter – han indrømmer blankt, at han ikke er meget bevendt i et køkken, og hans mand, Dr. Stephen DeVincent, kommenterer at “ikke meget bevendt” er kindly put 🙂

Opskrifterne stammer altså dels fra Stephen, der har en italiensk baggrund (og en far, der havde en restaurant), og så de to kokke, som ambassadørparret har haft i de 3,5 år, de har boet i Danmark.

Jeg kan lige så godt indrømme det med det samme; andre mennesker er vilde med Linse Kessler, kronprinsesse Mary eller en eller anden fra Den Store Bagedyst. Jeg er så totalt fjollet og starstruck, når det kommer til ambassadørparret…

Jeg har læst artikler, set tv-show (“Jeg er ambassadøren fra Amerika”), er gået minutiøst gennem kogebogen – og forleden, da der var Bogmesse i Bella Centret – var det mit helt store formål med at være i København, at opleve parret live på messen. Jeg havde fri, så jeg var altså ikke på arbejde på messen, men kunne bare gå rundt og lytte til dem, jeg havde lyst til, og ikke udelukkende til nogen, jeg skulle interviewe.

Så jeg lyttede lidt til Leif Davidsen og lidt til Merete Pryds Helle (hende skal jeg altså have læst noget af!), samt til dansk-japanske Tommi Kondo Sasaki (det er mad), krimiforfatterne Lone Theils, Jussi Adler-Olsen og Michael Katz Krefeld – og til ambassadørparret.

Jeg havde min veninde med. Hun havde lovet at fotografere mig sammen med parret. “Det mener du ikke” sagde hun først. Så gik det op for hende, at jeg var helt seriøs, hvorefter hun under resten af “missionen“, som hun døbte projektet, stille morede sig. Men hun fik taget nogle gode fotos, synes jeg. Og jeg var glad 🙂

Der var naturligvis en million andre mennesker – primært kvinder – der ville lytte til ambassadørparret, købe deres kogebog og have deres autografer. Vældigt irriterende 🙂

Men jeg har lige som aldrig haft en chance for at bede om et interview med parret. Jeg arbejder hverken for et sladderblad eller beskæftiger mig med politik. Og selv om jeg kunne have interviewet dem om mad, Danmark, kærlighed og så videre, så kom kogebogen (den anledning, jeg skulle bruge – blandt andet fordi jeg kunne trække en tråd til Rydhave Slot herovre)  ganske enkelt for sent. Nu rejser parret – på grund af Trumps sejr – den 21. januar, så jeg får næppe et interview her på falderebet (jeg har heller ikke spurgt – der er sikkert vigtigere ting end kogebøger for dem lige nu).

Det var da også det netop overståede valg, der fyldte mest i samtalen på scenen med en TV2-journalist, jeg ikke kender (jeg er SÅ dårlig til at huske navne på alle de kendte). Han var rigtig god og skabte en god afslappet atmosfære, uden at bringe sig selv i centrum. Rufus Gifford kan endnu ikke udtale sig rigtigt om noget politisk, men sagde “men spørg mig igen efter den 21., så skal jeg fortælle dig, hvad jeg virkelig mener” til publikums begejstring. Stephen DeVincent er ikke bundet af samme diplomat-regler, så han sagde åbent, at det havde været et chok og en very emotional valgaften/nat for dem. Og han sagde, at de nu skulle bruge de næste fire år på at arbejde for at begrænse de skader, som “han” (Trump) kunne komme til at forårsage – og så listede han fokusområder som kvinders rettigheder, bøsser/lesbiskes rettigheder, klimakamp, had rettet mod bestemte racer og religioner med mere op – og fik stort bifald.

Nå, så stod jeg jo så i kø læææææænge bagefter – til venindens store morskab. Hun har vist aldrig set mig så “angrebet”. Jeg havde endda været nødt til at investere en ny kogebog, for jeg kunne ikke slæbe den, jeg allerede havde med, da jeg inden Bogmessen var i Berlin til konference (“A Soul For Europe” – om at stå sammen og dæmme op for de ubehagelige strømninger, der er i både Europa og USA netop nu) og kun kunne medbringe håndbagage.

“Synes du ikke, de er fantastiske?” spurgte jeg veninden. “De er i hvert fald gode til at smile,” var hendes tørre svar 🙂

Da jeg endelig nåede frem, havde en eller anden vigtig tv-journalist lagt beslag på ambassadøren, så jeg fik ikke meget mere end lige hans autograf i bogen – æv. Til gengæld var Stephen DeVincent vildt sød. Og han var temmelig overrasket over, at jeg lige præcist havde valgt at afprøve græskartærteopskriften i bogen – “danskerne kan ellers  ikke rigtigt lide græskar” sagde han. Det ved jeg da ikke, hvor han har fra?

Nå, men jeg fik i hvert fald en rigtig sød hilsen i bogen – OG blev fotograferet sammen med dem. Og jo, jeg syntes faktisk, det var lidt pinligt, det sidste…. Men jeg er glad for, at jeg fik mødt dem, inden det var for sent. Og jeg synes stadig, de er helt vidunderlige…

NB! Med hensyn til tærten herunder – den er toplækker (og dufter skønt), men vær opmærksom på, at den tager ganske lang tid at lave.  2 x hviletid i køleskabet for dejens vedkommende, 1 x afkøling af bund, godt en times bagning alt i alt, samt afkøling af tærten inden spisning. Sæt minimum 3,5 timer af til hele processen. Mere, hvis du selv laver græskarpure.

Græskartærte med bourbon

Mørdej:

3,5 dl hvedemel

1 spsk sukker

1 nip salt

150 gram koldt smør

4-6 spsk isvand

Fyld:

1 dåse (425 gram) græskarpure (kan købes i større supermarkeder) eller lav det selv, (se note 1).

2,5 dl piskefløde

3/4 dl cremefraiche 18 procent

2 store æg

1,5 dl sukker

3,5 spsk bourbon (amerikansk whisky)

1 tsk stødt kanel

3/4 tsk stødt ingefær

1/4 tsk stødt allehånde

1/4 tsk salt

Mørdej: Kom mel, sukker og salt i en foodprocessor, og blend det sammen. Tilsæt smør i små stød til det ligner store brødkrummer (se note 2).

Tilsæt 2 spsk isvand og vend det i med en gaffel, eller blend ganske kort til vandet er optaget. Tilsæt tilstrækkelig meget ekstra vand på samme måde, enten med gaflen eller ved at blende, indtil dejen akkurat begynder at samle sig.

Ælt dejen let på køkkenbordet. Saml dejen i en kugle og rul den ud i en cirka 2,5 centimeter tyk cirkel. Pak dejen ind i film, og læg den på køl i 30 minutter.

Rul dejen ud på et meldrysset bord til en 30 centimeter stor cirkel, der passer ned i en tærteform på 2 centimeter i diameter. Skær kanten til. Prik bunden med en gaffel. Stil formen på køl til dejen er fast, mindst 30 minutter.

Varm ovnen op til 190 grader med en bagerist midt i ovnen. Bag tærtebunden indtil kanten er bagt og let gylden, cirka 20 minutter. Lad bunden køle af.

Fyldet: Pisk alle ingredienser sammen og hæld det over den afkølede tærtebund.

Bag tærten til fyldet er stivnet ude i kanten, men stadig skælver lidt i midten (hvis du ved, hvad en creme brûle er, så er konsistensen nogenlunde tilsvarende) – cirka 45 minutter. Fyldet stivner helt, mens tærten køler af efter at have været i ovnen.

Lad tærten køle helt af, og server den med flødeskum (det er altså godt!) eller vaniljeis.

(opskrift fra “Ambassadørens køkken af ambassadør Rufus Gifford og Dr. Stephen DeVincent, forlaget Lindhardt og Ringhof, 2016)

Note 1: Jeg gider ikke bruge græskarpuré på dåse. Det er vildt nemt selv at lave puréen, og så ved man nøjagtigt, hvad der er i: Græskar. Der findes masser af opskrifter på nettet fra trendy bloggere, der bager græskar med skræl på og bagefter skraber kødet af og håndmoser det med en gaffel. Det er jeg alt for doven til. Jeg brugte et hokkaido-græskar, fjernede kernerne, skar det i smalle både og skar skallen/skrællen af. Så kogte jeg det, indtil det var totalt mørt. Og blendede det i blenderen. Slut.

Note 2: Ovenstående tærtedej-opskrift synes jeg er en indviklet måde at samle tærtedej på. Og så skal man til at gøre foodprocessoren ren bagefter. Jeg kommer mel, sukker og salt i en stor skål. Så skærer jeg det kolde (men ikke frosne!) smør i små tern og smuldrer det i melet med fingrene. Man kan sagtens – og hurtigt – smuldre det til den konsistens som store brødkrummer, som det beskrives i opskriften ovenfor. Så kommer man fire spsk isvand i og samler hurtigt dejen – tilsætter eventuelt to spsk mere, hvis det kniber. Den skal ikke været for klistret. Når man har prøvet nogle gange, er det altså totalt nemt, det lover jeg. Og så skal du kun vaske en skål af bagefter…