Efter mit store mysli-projekt, hvor jeg testede fire forskellige mysli-opskrifter her på bloggen, er jeg nu gået videre til et knækbrøds-projekt.

Det, jeg egentlig gerne ville have, er en opskrift på knækbrød a la det, svenskerne laver i sådan nogle fine hjul med et hul i midten. Det behøver nu hverken blive formet som et hjul eller have hullet, bare det er lige så godt til ost, pølse og andet pålæg, som den slags knækbrød normalt er.

 

Men i de syv (!!!!) bøger, jeg har om brødbagning – fra Skærftoft Mølle og Aurion over Dan Lepard og Richard Bertinet til Politikens Store Bagebog – er der ikke en eneste knækbrødsopskrift. De synes åbenbart ikke, at knækbrød er brød.

Så jeg efterlyste knækbrød på Facebook og fik to opskrifter. Desuden har jeg bedt to andre bagekyndige veninder om at rode i deres gemmer.

Nå, den første opskrift, jeg har testet, har jeg fået fra Mion Malouna.

Hendes knækbrød smager helt vildt godt, men i min optik er det mere ”knæk” (det er meget sprødt) end ”brød” (der er ikke mel i). Det er lykkedes mig at smøre flødeost på et stykke, uden at det knækkede, og det smagte supert, lige som ”brødet” også går helt usædvanligt godt som snack til et glas hvedeøl 😉

Jeg bruger det nu mest til at stille ”den lille sult”. Man skal naturligvis passe på, akkurat som med det meget populære stenalderbrød, fordi kerner, frø (og nødder, som i stenalderbrødet) indeholder fedt. MEN – hvis alternativet er, at man i stedet lige snupper et par kiks, et stykke kage eller en marsbar, så er knækbrødet langt sundere, for det er ”sundt fedt”. Sundt fedt feder også, tag ikke fejl af det, men det gør dig også en masse godt, hvilket er mere end man kan sige om en rulle kiks med vanillecreme.

 

Mion Malounas knækbrød

2 dl hørfrø

1 dl solskikkekerner

2 dl græskarkerner

Evt. 0,5 dl chiafrø

1 topskefuld rålakridspulver (se note 1)

1 æg

1,5 dl vand

1 tsk salt

Bland det hele sammen og lad det trække en time, så kernerne får suget væden til sig.

Dejen spredes nu ud på bagepapir på en ovnplade – opskriften passer til én plade (se note2) .

Bages i to timer på 125 grader midt i ovnen.

Brækkes i ulige stykker, når det er kølet af (se note 3). Opbevares på dåse og holder fint en uges tid.

Malouna skriver, at det smager fint uden noget (det kan jeg skrive under på), men også er godt med iskoldt økosmør eller for eksempel lufttørret Serrano skinke.

Note 1: Jeg bryder mig ikke om mad med lakrids. Men – jeg har det også med at blive latterlig stædig. Så jeg tænkte, at dette var muligheden for at prøve noget nyt. Derfor investerede jeg for første gang i mit liv i en dåse rålakridspulver. I Mions opskrift står der ”en top-skefuld”…jeg tænkte, at det da måtte være en top-teskefuld. Men måske var det en top-spiseskefuld? I hvert fald smager mit knækbrød ikke af lakrids overhovedet – ikke nogen dårlig ting, synes jeg, men hvorfor så overhovedet tilsætte lakridsen?

Note 2: Det er ikke helt nemt at sprede den klæbrige masse ud over bagepladen. Men med lidt tålmodighed (og en god paletkniv/dejskraber) lykkes det, og der ER til en hel bageplade.

Note 3: Jeg skal da lige love for, at det er ”ulige stykker”! Knækbrødet er umuligt at skære i pæne stykker (ja, kontrolfreak som jeg er, forsøgte jeg, både med en skarp kniv og med et pizzahjul!), så man må leve med de umage flager.