Selvom jeg – som mange gange før anført – ikke er nogen bagegudinde, så findes der alligevel nogle opskrifter, som er så “fjols-sikrede”, at selv jeg kan få noget godt ud af dem.
Disse kernestykker fra Arla for eksempel.
Selvom jeg – som mange gange før anført – ikke er nogen bagegudinde, så findes der alligevel nogle opskrifter, som er så “fjols-sikrede”, at selv jeg kan få noget godt ud af dem.
Disse kernestykker fra Arla for eksempel.
Stort set hver eneste gang, jeg holder julefrokost for canastaklubben, er der et eller andet, jeg glemmer at fotografere.
Der er en masse mad, der skal laves, og ting, der skal klappe – og vi skal jo også spille kort. Desuden får man (jeg) noget at drikke, og så er det svært at holde det totale overblik.
I 2019 blev det pæresalaten, jeg glemte at forevige. Den var ellers god.
Efter mit store mysli-projekt, hvor jeg testede fire forskellige mysli-opskrifter her på bloggen, er jeg nu gået videre til et knækbrøds-projekt.
Det, jeg egentlig gerne ville have, er en opskrift på knækbrød a la det, svenskerne laver i sådan nogle fine hjul med et hul i midten. Det behøver nu hverken blive formet som et hjul eller have hullet, bare det er lige så godt til ost, pølse og andet pålæg, som den slags knækbrød normalt er.
Ja, jeg tænkte jo nok, at den overskrift ville skaffe nogle nysgerrige læsere 🙂
Det er ikke mig, der har sagt det. Det er kokken Henrik Boserup.
Men jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Nedenstående græskarsuppe er virkelig i særklasse lækker. Og det er den så hver gang – i modsætning til sex 🙂