
Altså, det kan også blive FOR alternativt…
Jeg er helt med på små twist til de meget traditionelle ting, som vi spiser til højtider – primært julen – men jeg sætter grænsen ved lakrids på flæskestegen eller risalamande lavet på brune grødris.
Og det er faktisk, hvad David Frenkiel og Luise Vindahl, forfatterne til Green Kitchen Travels, laver; risalamande med brune grødris, mandelmælk og ingen flødeskum. Det er altså ikke risalamande (som jeg elsker) i mine øjne – det er vel nærmest en slags grød.
Nå, men til gengæld syntes jeg, at det lød vildt godt med citrussirup i stedet for den traditionelle lune kirsebærsovs, som godt kan være lidt vel vammel (ja undskyld) efter en ordentlig omgang julemad.
Så jeg lavede min egen risalamande (søg på “risalamande” i søgefeltet, så popper opskriften op) og serverede Frenkiels og Vindahls citrussirup til. Det var dæleme godt!
En risalamande skal være let og luftig af piskefløde og ikke alt for meget grød – og den skal smage behageligt at vaniljekorn, men ikke være for sød.
Forleden var jeg til en julefrokost, hvor værtinden i sidste øjeblik havde påtaget sig også at sørge for risalamanden – og så havde hun købt den færsig. Det kan jeg godt forstå; hun er selvstændig erhvervsdrivende og har rygende travlt i december, hun lægger alligevel hus til julefrokosten, laver en af hovedretterne med tilbehør – og står for borddækning og opvask. Så den ekstra risalamande er hun bestemt tilgivet for at springe let hen over.
Men en anden gang synes jeg nu, at hun skal springe den helt over så. Vi havde alligevel fået så meget supergod mad, at vi var stopmætte, da vi kom til risalamanden, så det var ikke noget stort tab at sige nej til en stor portion. Og helt ærligt; købe-risalamande er, efter min mening, nærmest uspiselig. Det er en tung, glat, grødagtig substans med en sødlig-vammel vaniljeekstrakt-smag.
Så hvis du ikke har tænkt dig selv at lave risalamande til citrussiruppen her, så glemt det. Find på noget andet nemt til dessert.
Citrussirup
(cirka 1,5 dl – der skal ikke så meget til hver portion)
2,5 dl saft og skal fra økologiske appelsiner – eller mandariner
0,5 tsk kardemommefrø (se note 1)
1 spsk flydende honning
Kom samtlige ingredienser i en lille gryde og bring det i kog.
Skru straks ned for varmen, og lad siruppen simre uden låg, til den er kogt ind til det halve – det tager cirka 20-30 minutter.
Smag om nødvendigt til med mere honning.
Hæld siruppen gennem en si, så kardemommefrøene fjernes.
Siruppen kan holde sig op til en uge i køleskab – den kan lunes, når den skal bruges, eller bruges kold.
(opskriften er fra Green Kitchen Travels af David Frenkiel og Luise Vindahl, Tinkerbell 2014)
Note 1: Jeg er ikke helt sikker på, om de virkelig mener frøene… Kardemomme kommer i små lysegrønne kapsler fra naturens hånd. Hvis man knuser dem, er der små sorte frø indeni. De er så små, at hvis det er dem, forfatterne mener, skal man bruge en meget fintmasket si for at fjerne dem, når man hælder siruppen igennem den. Jeg valgte en mellemvej…jeg knuste de grønne kaspler let, og kom så dem i siruppen. De var nemme at fjerne bagefter, og jeg synes ikke, at nogen af de sorte frø var gledet ud i siruppen. Og det smagte fint.