Jeg var lige ved at tro, at det var Camilla Plum, der for en gangs skyld var noget galt med.

Men jeg burde jo have vidst bedre.

Det var mig selv, der var et fjols, og derfor ødelagde jeg næsten den her rødkålssalat.

Den ene af mine veninder syntes dog rigtig godt om smagen og roste den flere gange, men vi andre – inklusive mig selv – var enige om, at her var altså for meget kommen i. Og så havde jeg ikke engang kommet alt det i, der stod i opskriften.

Men det er der så en forklaring på. En forklaring, jeg først fandt en uges tid senere, da jeg tog mig tid til at søge på nettet.

I Camilla Plums opskrift står der, at salaten skal drysses med 1,5 spsk ristede og knuste sorte kommensfrø. Og så tilføjer hun, at det IKKE skal være spidskommen.

Jeg bruger både kommen og spidskommen i madlavning, så jeg kan godt kende forskel. Men jeg var ikke helt sikker på, at jeg syntes, at den almindelige kommen var sort? Men måske kunne man godt kalde den det i en sævner vending…

Men så googlede jeg “sort kommen” (desværre for sent til at imponere gæsterne) og fandt følgende: “Sort kommen også kaldet Jomfru i Det Grønne eller Nigella frø”.

Og dem kender jeg da godt! Det er dem, jeg drysser ovenpå arabiske brød. Jeg anede bare ikke, at de også hed noget med “kommen”, og jeg synes overhovedet ikke, de smager af kommen.

Nå, men så var det jo ikke så mærkeligt, at vi syntes, at salaten smagte lidt sært med almindelig kommen.

Nu får i opskriften her – for den er sikkert god, når man bruger de rigtige frø. Den smagte i hvert fald skønt, INDEN jeg dryssede almindelig kommen ud over den!

Rødkålssalat

et lille rødkålshoved eller et halvt stort

0,5 dl meget groft salt

1 liter ufiltreret æblesaft – ikke most, ikke juice.

1 dl rørsukker

1,5 spsk sorte kommensfrø (også kaldet Nigellafrø eller Jomfu i det grønne)

Snit kålen i bittesmå tern eller strimler. Drys med saltet og kram så kålen med hænderne, til det slipper vandet. Det tager nogle få minutter og er ret sjovt. Lad kålen trække med saltet et par timer. Skyl den så i et dørslag og lad den dryppe helt af på et viskestykke. Smag, om den stadig er for salt, i så fald skylles den igen.

Kog æblesaften ind med sukkeret til en ret tyk sirup. Vend den afdryppede kål i siruppen, mens den er varm.

Rist nigellafrøene på en tør pande, til de springer og dufter skønt. Knus dem groft i en morter eller krydderikværn. Drys rødkålen med kommen.

Spis salaten lun eller kold.

Den holder fint en uge i køleskabet.

Note1: Jeg ved, at Kvickly har en ufiltreret æblesaft  – den er i en grønlig flaske. Men jeg foretrækker at gå til Bager Max, som sælger dejlig, dejlig ufiltreret æblesaft fra Gårdmosteriet. Man kan som regel også købe saften i helsekostforretninger.

Note 2: Man kan sagtens mærke, når kålen “slipper vandet”. Det ene øjeblik står du og masserer salt og stift kål sammen, det næste øjeblik er kålen blevet blødere og helt blank af væde.

Note 3: Jeg skyllede kålen to gange for at få den fri for salt.

Note 4: Det tager ret lang tid at koge 1 liter saft ind til en tyk sirup – så vidt jeg husker, tog det mig omkring 40 minutter.

Note 5: Hvis du kan lide at lave mad med krydderier, men ikke har en morter, så køb én. En god én. Min første var i smedejern, sådan en af de høj smalle apoteker-nogen. Det var altså ikke ideelt. Nu har jeg en stor granitmorter, og den er dejlig. Jamie Oliver lægger navn til gode mortere – den største af dem er den bedste.