Mere eller mindre nøjagtigt et års tid inden hun døde, var det pludselig min mor meget om at gøre, at jeg fik hendes opskrift på nøddesmåkager samt en tegning til den trædims, som hun brugte til at forme dem med. “Du kan nok finde en mand, der kan skære sådan én ud til dig,” sagde hun.
Tag-arkiv: glutenfri
Gnocchi af sød kartoffel
Jeg har lavet gnocchi masser af gange, men denne her er nok den nemmeste version, jeg har arbejdet med endnu.
De hang ikke i panden. De var ikke besværlige at forme eller arbejde med. Og de smagte supergodt.
Torta di ricotta e polenta
Jeg kom i tanke om den her kage, som er fra den dejlige kogebog Green Kitchen Rejser, da en god bekendt spurgte, om jeg havde et tip til, hvad man kunne bage, hvis man havde en masse mandelmel, man gerne ville have brugt?
Det må vel nærmest være en lykketilstand at have “en masse mandelmel”, for det er hamrende dyrt – sidst jeg kiggede efter, kostede 160 gram 67 kroner – men desværre fik veninden ikke lige brugt sit mandelmel på denne kage, for hun kan ikke lide ost. Jeg indvendte, at ricotta ikke smager af ost og nærmest kan sidestilles med hytteost, hvortil hun replicerede, at hytteost var det allerværste 🙂
Glutenfri svampetærte
“Det er det bedste, du har lavet indtil nu,” sagde kollega Stine (det er hende, der har glutenallergi), da jeg forleden serverede en glutenfri tærte med svampe, ricotta og karamelliserede løg.