Charmaines chili-marmelade – og den smager altså bare godt!
Chili-marmelade?
Det lyder lidt vildt, ikke? Det syntes jeg i hvert fald, da min sydafrikanske Facebook-veninde Charmaine skrev, at DET måtte jeg altså bare prøve – og tilføjede, at det smagte “guddommeligt”.
Men nu er jeg da ikke den, der lader mig en udfordring glide af hænde, når det gælder mad, så i går lavede jeg chili-jam, eller, som Charmaine tilføjede, “actually more like chilli jelly“. Og det er rigtigt. Det bliver mere som en gelé end som en marmelade.
Mirabelle-marmelade har en fantastisk farve, og smager lidt af abrikos.
Jeg elsker Camilla Plum! Eller i hvert fald hendes opskrifter.
Stort set alle andre kogebogsforfattere er jeg ind imellem i tvivl om overhovedet har afprøvet deres egne opskrifter, men aldrig Camilla. Hendes opskrifter holder bare vand hver gang.
Jeg har lige stået i køkkenet og for Gud ved hvilken gang lavet mirabelle-marmelade efter hendes nemme opskrift. Faktisk behøver man knapt en opskrift, så nemt er det – det er mere hendes brugbare råd for alle os, der ikke lever af at lave mad, som er guld.
For et par år siden snakkede en af mine kolleger, Mogens, rigtig meget om sin tomatmarmelade.
Egentlig syntes jeg ikke, det lød særligt rart, men jeg var jo også nysgerrig. Så jeg bad om opskriften.
Det viste sig, at det var Mogens kone, Vivian, der i virkeligheden stod for marmeladen, og den er – stik mod mine forventninger – rigtig lækker.
Og super nem at lave.
Så har du for mange tomater i drivhuset…..
Vivians tomatmarmelade
1,5 kilo tomater
1,5 appelsin (helst økologisk, da skallen skal med)
0,5 citron (helst økologisk, da skallen skal med)
750 gram sukker
Evt .jævning af kartoffelmel
Tomaterne, citron og appelsin rengøres og skæres i små stykker – appelsin og citron MED skal. Det hele blendes. Kommes i en gryde med sukkeret og koger i cirka 20 minutter.
Der bliver cirka fem glas á 450 gram af denne portion.
Note: Vivian syntes, at marmeladen blev lidt vel tynd og lavede derfor en jævning af kartoffelmel. Det gjorde jeg ikke, og jeg syntes egentlig at konsistensen var fin. Man kan gøre, som man vil – det ændrer ikke på selve smagen.