”Det smager jo godt,” sagde min søster overrasket.
Ikke at hun plejer at synes, at min mad er dårlig, men hun nærer en inderlig modvilje mod (især) tørrede bønner, linser og gryn/korn. Nogle af dem synes hun er OK, men hun er aldrig sådan for alvor begejstret, når jeg har lavet en linse- eller bulgursalat.
Men jeg havde aldrig prøvet at servere couscous for hende før.
Det burde jeg, for couscous er et fint gryn, der ikke ”vokser i munden” og bliver klægt, og som heller ikke smager tørt, som for eksempel hvide bønner kan gøre det.
Couscous er traditionelt en berberret lavet af semulje (granulat af hvede). Det bliver serveret til kød eller grøntsager, og er hverdagsmad i nordafrikanske køkkener i Marokko, Algeriet, Tunesien, Mauretanien og Libyen.
Her har jeg overhældt couscous’en med varm tomatjuice i stedet for kogende vand. Det giver ekstra god smag. Retten kan sagtens spises som en vegetarhovedret, måske med lidt brød til, men den vil også være god til sommerens grillede kylling eller steaks.
Og nej, det er ikke nogen fejl – couscous skal ikke koges. Den skal bare overhældes med kogende vand og trække 7-8 minutter, så er den klar.
Til gengæld ER det en fejl, at jeg ikke har fået Tabasco med på ingrediensbilledet. Man kan nu godt udelade Tabasco, hvis ikke man vil have retten med lidt ”bid”. Jeg elsker Tabasco og kommer altid mere i retterne, end der står i opskrifterne!
Tomatcouscous med feta
(4 portioner)
4 dl tomatjuice (kan købes i blandt andet Kvickly)
2 spsk grøntsagsfond
2 fed hvidløg, pressede
0,25-0,50 tsk Tabasco
0,75 dl rosiner
3 dl couscous
2 spsk olivenolie
150 gram cocktailtomater
1 rødløg
200-300 gram feta (se note 1)
1 dl sorte oliven (se note 2)
1 potte basilikum
Lad tomatjuice koge op i en gryde sammen med fond, hvidløg, tabasco og rosiner.
Tag gryden fra varmen og rør couscousgrynene i. Lad det trække under låg cirka 7-8 minutter. Tilsæt olivenolie og rør couscous’en let og luftig med gaffel.
Halver tomaterne og hak løget.
Vend tomater, løg, smuldret feta, oliven og basilikum i couscousen.
Note 1: Køb den ægte, græske – bade Kvickly og Føtex plejer at have den – eller gå til din ostehandler og køb et ”hjul” (cirka 300 gram) tyrkisk feta. Begge dele er meget, meget bedre end de varianter, der ikke må kaldes feta, og derfor hedder andre sære ting. Og smager lige så sært.
Note 2: Jeg kan godt lide græske kalamata-oliven. Det er de store brunsorte. Man kan få dem på glas uden sten. En gang imellem er jeg doven nok til at købe dem sådan – fordi jeg ikke gider udstene oliven. Men dem med sten har nu holdt bedst på smagen.
(Opskriften er fra ”Madsalater” af Caroline Hofberg, Forlaget Legind, 2013)