I dag skal jeg rigtigt slappe af. For i går lavede jeg en velsmagende, nem pastaret i ovn, og det var så rigeligt af den til to aftener. Faktisk var der til tre (jeg lavede halv portion), så måske ryger der lidt ud i aften, når jeg har spist det, jeg kan af retten opvarmet.

Retten tager en godt en time at lave, men det meste af tiden tilbringer den i ovnen, hvor du kan gå rundt og få andre ting fra hånden, så det er faktisk en no stress-ret.

Og den er god som afslappet gæster-på-en-hverdag mad.

Tilsætter man skinke/prosciutto – eller måske cocktailpølser det sidste kvarters tid – er der også noget til kødspiserne. Og jeg er ret sikker på, at ungerne vil spise det, selv om der er masser af grøntsager i.

Skulle det knibe, så tilbyd dem noget Heinz ketchup til. Retten smager drøngodt med et skud ketchup – ja, Heinz er en af mine små svagheder. De andre er dijonnaise, marshmallows og den billigste rejesalat, man kan opdrive, nemlig den i den runde dåse, hvor der er flere nudler end rejer i. Jamen, jeg synes, den smager SÅ godt 🙂 Prøv dog ikke med hverken dijonnaise, marshmallows eller rejesalat til pastaretten 🙂

Nå, så mangler jeg vist bare at forklare, at grunden til at jeg er så afslappet er, at jeg har været til taktil-stimulering. Hvis du synes, det lyder frækt, så er det helt forkert.

Taktil stimulering er en svensk massageform, opfundet i 1984. Det er en bevidst og struktureret berøring som aktiverer huden – berøring beroliger nemlig og virker afslappende. Forskning har vist, at berøring fremmer kroppens dannelse af oxytocin. Oxytocin gør mennesker mere sociale, afspændte, døsige, reducerer smerteoplevelse, fremmer indlæringen, regulerer blodtrykket, sænker pulsen, beroliger, regulerer appetitten, virker angstdæmpende, styrker immunforsvaret og så videre. Ja, det er da noget, ikke?

Det er i hvert fald utroligt behageligt, og man kommer helt i ro. Jeg faldt faktisk i søvn, men blev omgående vækket af terapeuten. Hun hedder Anne-Mette Amorsen, og man kan læse mere om hende og taktil stimulering her.

Nå, til maden, som altså for mit vedkommende bare skal varmes til i aften 🙂

Retten kan varieres i det uendelig efter, hvad du har af grøntsager. Det gjorde jeg, da jeg 1) ikke kunne fremskaffe gule tomater, 2) ikke kan lide varm fennikel (kan kun lide fennikel rå) og 3) ikke havde lyst til kød og derfor ikke brugte prosciutto.

Pasta med bagte grøntsager

(6 personer)

2 rødløg, skåret i både

2 porrer, i skiver

2 squash, skåret i tern

1 knold fennikel, i både

250 gram røde cherrytomater

250 gram gule cherrytomater

1 sød kartoffel skrællet og skåret i tern

2 top-spsk hakket frisk timian

1,25 dl olivenolie

350 gram penne eller anden “kort” pasta

6 ansjoser

6 tynde skiver prosciutto-skinke (100 gram)

1 fed hvidløg

godt 2,5 dl revne friske basilikumblade

200 gram bøffelmozzarella i små tern

0,5 dl kaffefløde

Evt. revet parmesan

Forvarm ovnen til 200 grader.

Læg alle grøntsager inklusive tomater i en stor bradepande, drys med timian og dryp med 3 spsk af olivenolien. Vend det hele godt sammen. Krydr med salt og peber og bag grøntsagerne i den forvarmede ovn cirka 40 minutter.

Kog pastaen i en stor gryde med kogende, saltet vand efter anvisningerne på pakken, eller indtil den er al dente.

Kom ansjoser, prosciutto (hvis du bruger det), hvidløg og basilikum i en foodprocessor. Tilsæt resten af olivenolien og blend det til den grov puré.

Tag det ildfaste fad ud af ovnen. Hæld ansjospuréen, pastaen, mozzarella-ternene og fløde ned til grøntsagerne og vend det hele godt rundt. Drys overfladen med revet parmesan.

Bag i ovnen i cirka 20 minutter.

Server pastaretten direkte fra bradepanden – eventuelt sammen med en grøn salat og godt brød.

Note 1: Jeg brugte ikke gule cherrytomater eller fennikel. I stedet greb jeg fra grøntsagsskuffen en halv aubergine, en persillerod og et stykke selleri. Det smagte da bare så godt 🙂

Note 2: Jeg kunne ikke lige forestille mig, hvordan det ville være at blende prosciutto (og havde heller ikke lyst til at finde ud af det), så jeg udelod det bare.

Note 3: Ja, det skal være bøffelmozzarella. Den almindelige mozzarella smager som at bide i et viskelæder.

Note 4: Jeg synes, at kaffefløde er en overflødig opfindelse. Men det er den, der bruges i originalopskriften, så feel free. Jeg brugte almindelig fuldfed piskefløde….

Note 5: Jeg kan virkelig ikke lide kogebogs-fotos, der ser ud til at indeholde andre ingredienser end dem, der står i den tilhørende opskrift. I dette tilfælde, ser det grangiveligt ud som om overfladen er drysset med parmesan. Derfor gjorde jeg det osse – og har tilføjet det til ingredienslisten herover. Det smagte godt.

(opskriften er fra “5 af de bedste – opskrifter fra Delicious”/Valli Little, Borgens Forlag, 2006)