Der var en mere af Hugh Fearnley-Whittingstalls opskrifter, som jeg havde lyst til at prøve – igen. Da jeg er sådan én, der skriver i kogebøger, kan jeg se, at sidst jeg lavede den var i februar 2016. Dengang skrev jeg “smager supergodt” – og jeg er faktisk enig med mig selv, nu da jeg har prøvet igen 🙂
Jeg har længe gået og truet med, at jeg skulle have afprøvet den her lasagne. Jeg elsker vegetar-lasagne. Så sent som i sidste weekend sagde jeg til min søster (jeg var ude at spise middag og overnatte hos hende), at jeg skulle hjem søndag og lave lasagne.
En god bekendt, Lone, fortalte mig, at man skal ændre mindst tre ting i en opskrift for at kunne kalde den sin egen.
Det er ikke tit, det sker for mig (jo, mængdeangivelser, men ellers ikke), men med denne salat, har jeg faktisk ændret mindst tre ting – nogle af nød, andre af lyst – og så er det jo min 🙂
Det her er sådan en ting, som man egentlig ikke behøver en opskrift på. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så lægger jeg den på bloggen mest på grund af, at jeg synes, billedet er så pænt og sommerligt 🙂
Salaten afhænger totalt af, at man har gode ingredienser. Gode, solmodne tomater (det kneb det lidt med for mig, men Kvicklys cherrytomater var da OK), god bøffelmozzarella (se note 1), god olivenolie og god balsamico. Så synger englene – eller også drømmer de om at spise med.
(1-2 person som frokostret)
50 gram lyst landbrød (se note 2)
1 fed hvidløg
25 gram olivenolie
salt
150-175 gram tomater (det ser flot ud, hvis det er blandede farver)
50 gram bøffelmozzarella (se note 3)
40 gram rucola
en håndfuld frisk basilikum
balsamico
Skær brødet i tern og hak hvidløget fint. Steg brød og hvidløg i halvdelen af olien på en lille pande, indtil brødet er gyldent og sprødt. Krydr med lidt salt.
Tomater og mozzarella skæres i mindre stykker og blandes sammen med rucola og basilikumblade.
Drys brødcroutonerne over salaten og stænk med resten af olien og balsamico.
(originalopskriften fra Vægtkonsulenternes “Supersund Sommer” fra 2013, men jeg har ændret så meget i mængderne, at den næppe mere kan gå som slankemad!)
Note 1: Jeg har skrevet det før, men jeg gør det lige igen: Bøffelmozzarella smager dramatisk anderledes og bedre end almindelig komælksmozzarella. Hvis du interesserer dig for mad og smage, men aldrig har smagt bøffelmælksmozzarella, fordi du var usikker på, om den er de ti kroner værd, som den er dyrere end komælksversionen (i Kvickly koster bøffelmozzarella 19,95 for 125 gram, når de har den), så PRØV den. For det ER den!
Note 2: Jeg brugte nu en flutes, jeg havde købt og som var blevet lidt tør. Tørt brød er godt til croutoner.
Note 3: Jeg brugte hele kuglen, det vil sige 125 gram! Og jeg nød det!!
