
Jeg har en hel del opskrifter op amerikansk æbletærte i diverse amerikanske kogebøger. Men det endte altså med at blive den her, jeg testede, da jeg fik en pose æbler foræret i foråret.
Hvis jeg nu skal været helt ærlig – og jeg ved godt, at det er en smule pinligt – så er jeg faktisk ikke den helt store æblespiser. Der er ellers ikke noget meget mere “dansk” end at gnaske i et godt, sprødt, usprøjtet dansk eet af slagsen.
Jeg er bare ikke overvældende fristet.
Jeg kan lide tilberedte æbler, både bagte, som grød, i kager og i retter fra det salte køkken. Men de rå er så ikke lige mig. Hvis jeg skal have et æble, kan jeg godt nyde sådan et syrligt grønt æble….
American Apple Pie
(8 personer – måske endda 10)
Dej:
300 g hvedemel
1 spsk sukker
1 tsk salt
225 g usaltet smør, skåret i små tern og opbevaret på køl
6-7 spsk meget koldt vandt (cirka 1 dl)
Fyld:
10-12 syrlige æbler
170 g sukker
1/2 citron, saften af
3 spsk hvedemel
1,5 tsk kanel
1/3 tsk stødt muskat
2 spsk (30 g) smør
Og:
Mælk eller pisket æg til pensling
Sukker til drys
Flødeskum eller vaniljeis til servering
Dej: (se note1) Rør mel, sukker og salt sammen i en stor skål. Tilsæt smør og brug en gaffel til at mase smørret nede i melet til en krummet masse – der må gerne være et par større stykker smør tilbage.
Tilsæt halvdelen af vandet i små stænk, og brug en dejskraber til at samle dejen ved at presse den op imod skålens sider. Tilsæt resten af det kolde vand lidt ad gangen, til det ligepræcist kan samle dejen. Brug hænderne til at samle den helt og vær forsigtig med ikke at ælte for meget.
Del dejen i to, flad begge deje lidt ud, pak dem ind i film og læg dem på køl i 30 minutter. Rul den ene kolde dej ud på et meldrysset jord. Løft og drej dejen en omgang, hvor gang du har kørt kagerullen et par gange, så den ikke klæber fast til bordet. Drys eventuelt med mere mel.
Når dejen har fået en størrelse, så den hænger 8-10 centimeter ud over tærteformens kanter, placeres den i en smurt tærteform. Trim det meste af dejens kanter med en skas, så der kun hænger 4 centimeter ud over kanten.
Rul dejkanten om mod bagsiden på kanten af pieformen. Form piens kant med begge pegefingre (se note 2) og en tommel ved at knibe sammen om dejen hele vejen rundt, til du har et riflet mønster, og stil den på køl.
Fyld: Rør æbler, sukker, citronsaft, mel, kanel og msukat i en skål. Hæld blandingen i piecrusten, og fordel mså smørklatter over. Rul den anden portion dej ud og læg den over fyldet. Fold kanterne fra den øverste crust ind under kanterne fra den nederste crust og klem sammen, så fyldet forsegles. Skær slidser i den øverste crust. (se note 3)
Pensl crusten med mælk eller pisket æg og drys med sukker. Bag tærten ved 190 grader i en time, til fyldet bobler og crusten er gyldenbrun. Hvis crusten bruner for hurtigt, kan du dække løst med sølvpapir.
Lad pien køle af og server den lun med flødeskum eller vaniljeis.
(Opskriften er fra bladet Mad & Venner nummer 136, side 72. Det er de to herboede amerikanere, Grace W. Løvig og Erin E. Chapman, der har begået den. De har udgivet et par kogebøger efterhånden – jeg har den første, der slet og ret hedder “American Pie” og som er fyldt med lækre opskrifter. Det skal dog bemærkes, at opskrifterne generelt indeholder masser af sødestof – man kan med fordel skære ned på mængden efter dansk smag)
Note 1: Dejen er ikke nem at arbejde med. Den er vanskelig og går nemt i stykker. Tålmodighed – og lidt lappen med fingrene hist og pist – hjælper.
Note 2: Du kan jo se på mit foto, at jeg ikke fik lavet verdens flotteste kant. Jeg kan til enhver tid lave noget, der smager godt – det er straks værre med det kunstneriske indtryk. Jeg kan overhovedet ikke læse mig til den slags – jeg prøver mig frem, ikke altid med et godt resultat…
Note 3: Hvis man tænker på alt muligt andet end det, man har med at gøre, skal det jo gå galt. Jeg glemte smørklatterne og måtte stikke dem ind i de slidser, jeg havde skåret i den øverste crust. Det gik okay. Men husk; læse altid opskriften ordentligt igennem, før du begynder. Især når du skal bage…