Jeg kan slet ikke forstå, at jeg ikke har skrevet den her opskrift ind noget før. Den er SÅ god, og jeg har lavet den to gange med succes.
Den er også rigtigt god kold – og så ser den flot ud at servere til gæster med den høje dejkant.
Tærte med kylling, tomat og gedeost
(4-5 personer som hovedret)
Tærtedej:
200 gram hvid hvedemel
100 gram ricotta
100 gram smør
1 tsk salt
Fyld:
3 æg
100 gram blød, groftrevet gedeost
1 dl fløde, 13 procent (jeg brugte almindelig fløde…)
1/2 bundt basilikum, finskåret
250 gram kogt/stegt kyllingekød
10-12 cherrytomater
3-4 spsk parmesanost, fintrevet
salt og friskkværnet peber
basilikum, grofthakket
Tærtedej: Kom alle ingredienser i en foodprocessor og blend dem til en fast, blød dej. Det tager cirka 1 minut – eller ælt grundigt med hånden.
Rul dejen ud og spred den ud i en tærteform af metal med løs bund (jeg brugte en klassisk springform) på cirka 22 centimeter i diameter. Sæt tærten i køleskabet 1 times tid, eventuelt længere, og prik bunden med en gaffel.
Fyld: Pisk æg, gedeost, fløde og basilikum sammen og hæld cremen i tærtebunden. Skær eller pluk kyllingekødet i mindre stykker, skær tomaterne i halve, læg begge dele på cremen og drys ost over.
Bag tærten ved 200 grader i 20-40 minutter til fyldet føles fast – jeg vil sige; snarere 40 end 20. Gav faktisk min tærte 45 minutter, står der i mine noter.
Drys med salt, peber og ekstra basilikum og server tærten lun (se note 1).
(opskriften er fra bladet Mad & Venner nummer 124, 2015. Det er Vibeke Lehn, mangeårig madskribent og en institution indenfor dansk madkunst, der har begået opskriften. Man går ALDRIG fejl af hendes opskrifter – to af mine absolutte favoritkogebøger i samlingen er hendes “Fra haven til maven” fra 1998 og “Grønt & Godt” fra 1997. Søg på hendes navn her på bloggen, så dukker der flere af hendes opskrifter op)
Note 1: Hvorfor der først krydres med salt og peber til sidst? Fordi der er salt i dejen, og parmesanosten i fyldet er også salt. Så muligvis skal tærten slet ikke have mere salt – server den sammen med salt- og peberbøsserne, så kan folk selv bestemme.
