For nogle uger siden havde jeg inviteret en veninde på lørdagsmiddag og (som sædvanligt) afprøvede jeg derfor en ny opskrift. Mine venner ved godt, at de ofte er prøveklude for et nyt eksperiment.
Som regel går det godt (undtagen dengang jeg havde købt en mørbrad, der lugtede af svinestald, eller da jeg hældte masser af æbleeddike i en ret i stedet for æblecider…), og det gjorde det også denne gang.
Smagsmæssigt, altså. Læs videre Siciliansk parmigiana di zucchine (en slags vegetar-lasagne)
Når man løber ned over status-opdateringerne på Facebook en hvilken som helst dag, kan man godt fristes til at tænke, at nogle mennesker har fået al den lykke, der er til rådighed i verden. Og at det er derfor, man selv har det lidt halv dårligt.
Der er ham, der hele tiden lægger selfies på fra eksotiske destinationer. Hende, der altid møder mere eller mindre kendte mennesker og lader sig fotografere med dem. Ham, der nærmest hver dag løber hurtigere og længere og prikker til ens dårlige samvittighed. Hende, der uafladeligt skriver om sin dejlige kæreste – og hende, der hele tiden fremhæver sine umådeligt perfekte børn. Jeg kunne blive ved.
Læs videre Facebook-misundelse (ikke opskrift – men en mening)
”Sig mig, springer du aldrig over, hvor gærdet er lavest?” spurgte en veninde mig forleden – og lød lidt irriteret.
Jeg havde været ved at fortælle om nogle temmelig arbejdskrævende vegetar-burgere, jeg havde lavet over to dage.
Jeg blev et øjeblik helt paf, men kom så i tanke om, at hun jo kun hører mig snakke om mad, når jeg har lavet noget, jeg synes er sjovt eller vellykket – helst begge dele.
For jo, selvfølgelig springer jeg da over, hvor gærdet er lavest ind imellem. Jeg lægger jo bare aldrig noget på bloggen om de aftener, hvor jeg spiser mellemmadder eller A48 med mysli, fordi jeg ikke orker at lave mad.
Læs videre Super hurtig pizza – når man har haft een af de dage…
Nå, nu var det så heldigvis farvel til Den Trælse Måned.
Ja, sådan tænker jeg om marts. Det er måske ikke helt fair. Faktisk har marts i år leveret en del godt vejr, og måske er måneden også mere hård, end den er træls.
Det er nemlig den måned, hvor jeg altid gør op med mit vellevned og begynder at løbe og gå i motionscenter. Jeg ved godt, at andre mennesker begynder at motionere lige efter nytår, men da er jeg altså overhovedet ikke klar til at forlade sofaen, rødvinen og pastaen med bacon og fløde.