Det var slet ikke meningen, at jeg skulle skrive om kaffe i aften.
Men lige som jeg stod og skulle til at lave aftensmad, bankede det på døren (min ringeklokke er i stykker – det har den været i tre år) – og udenfor stod en god gammel ven, Mads.
Jeg har arbejdet sammen med Mads og hans kone Trine på Dagbladet, men i dag beskæftiger de sig med andre ting – Mads knokler med sit ønskejob for Opera i Midten og Trine har taget en ny uddannelse som ergoterapeut.
“Det er da min slagter!” tænkte jeg begejstret, da jeg så Katrine Klinkens fotos på Facebook.
Katrine Klinken er kok, madskribent, underviser, foredragsholder, kogebogsforfatter og medlem af Slow Food – og så var hun jurymedlem under kåringen af Årets Slagter 2013, eller som det rigtigt hedder: Slagterprisen 2013.
Vinderen var altså “min slagter”; Jens Bertelsen, der er fjerde generation i Nørregadeforretningen, som bare er hamrende god.
Alle madglade mennesker burde kende en Kirstine.
Kirstine er min kollega på Struer Dagblad, og foruden at hun er uddannet journalist, er hun også uddannet kok. En fantastisk kombination, synes jeg.
Retten her fik jeg første gang i 2002 hos Lonni, som er lektor på gymnasiet, og sammen med Franz (også lektor) hører til i Thyras vennekreds – og dermed også lidt i min 🙂
Når jeg er i selskab med Lonni og Franz er det ganske ofte i forbindelse med en middag (sidst var vi i Vemb Sognegård for at spise fremragende fiskebuffet) – og især Franz er vild med at lave mad og afprøve klassiske danske og franske opskrifter.
Men retten her er altså Lonnis. Hun havde i sommeren 2002 inviteret på mad på terrassen og vi fik først kold courgette-, avocado- og yoghurtsuppe – og derpå nedenstående kyllingebryst med soltørrede tomater og pasta.