Alle indlæg af admin

Når gammelt brød kommer til ære

 

Tørrede brødsnacks
Her (forrest i billedet) er brødet tørret i “klumper”, som er gode som snacks til en drink….

Jeg begyndte denne min sidste sommerferie-dag med brunch hos min veninde gennem 25 år, keramiker Anni Jensen.

Ud over at Anni laver den skønneste keramik (mere om det senere), er hun også en af den slags mennesker, der kan arrangere alt, så det ligner en million. Og sådan så brunchen også ud – som på en bedre restaurant.

En af de ting, vi fik, var ristede brødskiver med spidskommen og rosmarin. Anni kalder dem “croutoner”. For mig er croutoner brød i tern, men sådan kan man jo også lave dem, hvis man vil. Hovedsagen er, at jeg aldrig fået dem så lækre, som hos hende.

Og de har faktisk en lille historie.

Annis bedste veninde – gennem tykt og tyndt lige siden ungdommens studietid i Århus – hedder Rie. Hun er også keramiker. Og så driver hun sommerhotellet og kursussted, Vadstrup 1771 på Samsø.

Læs videre Når gammelt brød kommer til ære

Et gennembrud :-)

Foreløbig har det “kun” været mine venner, veninder og familie, der har været så venlige at fortælle mig via Facebook, hvad de synes om min blog.

Men i dag har jeg haft et gennembrud!

Jeg har fået den sødeste kommentar fra Sonja i Holstebro. Tusind tak for det, Sonja. Du har lige gjort min dag meget bedre 🙂

Tapas om fredagen

 

Støberiet 2

Holstebro er ikke verdens største by.

Eller Danmarks.

Men faktisk har vi en del gode spisesteder – sådan på stående fod kan jeg komme i tanke om fem restauranter og tre caféer, som jeg uden at blinke ville anbefale til andre.

Jeg skal nok hen af vejen få omtalt dem alle, men nu var det lige Restaurant Støberiet, jeg var på i dag, for at møde en bekendt.

Vi mødtes i vinbaren, som åbner klokken 15 mandag til lørdag.

Jeg er vild med den vinbar. Jeg synes, der er lidt New York over den – især på en god dag (torsdag eller fredag), hvor der er flere mennesker, der hænger ud der. Man kan naturligvis få vin (udvalget er stort) – men der kan også brygges en kop kaffe, købes en whisky eller sippes i en sodavand. Cocktails laves dog ikke – selv om indehaver Michael Lehm har lovet at tænkte over, om ikke han burde lave et test-arrangement en fredag med klassiske cocktails.

Læs videre Tapas om fredagen

Slut på jordbærsæsonen

 

jordbær med fløde
Jordbær med fløde er godt – men der findes andre alternativer…

 

“Lørdag er allersidste dag,” sagde jordbærmanden på torvet i sidste uge.

Jeg købte mine sidste friskplukkede jordbær om torsdagen. De strakte til to aftener, og så var den sæson slut.

Jeg elsker jordbær, og jeg bliver ALDRIG træt af dem med mælk og fløde. Det minder mig om min barndom hos mine bedsteforældre og de lange, snorlige rækker (nydeligt lugede) med Senga Sengana i farfars have.

Men en hel del af mine venner (jeg er helt uden forståelse for dem, der slet ikke kan lide jordbær) er efter de første par uger med saftspændte, danske jordbær allerede grundigt overfodrede og gider ikke flere bær med mælk.

Læs videre Slut på jordbærsæsonen