Alle indlæg af admin

Grøntsager til en dags arbejde

Grøntsagshøst

Har netop være ude hos et ægtepar på landet for at hente grøntsager.

Konen – hun hedder Mie – har grøntsagshave flere steder på matriklen og jeg tror, hun dyrker ALT. Næsten. Det eneste, jeg ikke kunne få øje på, var brombær og kvæder.

I denne omgang fik jeg squash, dildkroner, bønner og spidskål med hjem.

Og så står jeg på listen til røde stikkelsbær (de skal lige have en uge mere på grenene for at være perfekte), gule mirabeller, rødbeder, skalotteløg (de er taget op, men jeg ville godt vente med at få dem hjem), selleri og måske grønkål og porrer….

Jeg betaler en lille smule for det – under halvdelen af prisen i forretninger, og så er det endda økologisk. Mie skal ikke leve af det, men vil gerne tjene pengene hjem til planter og frø hjem til sin store hobby. Hun gøder med hestemøg og nogle specifikke efterårsplanter, som jeg ikke lige fik fat i navnet på, og så kommer hun kaffegrums ned til sine (store og flotte) gulerødder. Det skulle åbenbart være godt.

I morgen skal jeg i gang med mine råvarer. Spidskålet skal nu bare spises med det samme, men bønnerne skal nippes og fryses. Det er den nemme del 🙂 Resten er mere arbejdskrævende.

Dildkronerne skal bruges til en omgang “Elses Saltagurker” (opskriften står i et andet indlæg – søg på “agurker”, så kommer det frem), og halvandet kilo af de store squash skal bruges til at teste en ny opskrift.

Normalt er store squash ikke verdens bedste, fordi smagen er blevet for vandet, men ifølge Triin, er de perfekte til hendes opskrift.

Triin, der er fra Estland, er gift med min gamle bekendte fra Holland, Martijn, og de er bosat i skønne Tallin, hvor jeg har besøgt dem. Opskriften, jeg kaster mig ud i, er en fra Triins familie. Det er en slags “henkogt salat” – en blanding af revet squash, tomatkoncentrat, hvidløg, chili m.m., som Triin kommer på skoldede glas og opbevarer køligt til vinteren. Det skal prøves.

Jeg lægger naturligvis opskriften ind, hvis det bliver godt 🙂

Fastfood derhjemme

Pariserbøf med rødbedetzatziki

Det kan vist tælles på én hånd, de gange jeg køber en burger eller en pizza i løbet af et år.

Nå ja, lige undtaget min lidt mærkelige vane med, at jeg bare SKAL have to ti-kroners cheeseburgers hos McDonalds, hver gang jeg lander på Københavns Hovedbanegård. Dem gufler jeg så på vej over til bus nummer 6A. Men jeg kommer så heller ikke til København mere end tre-fire gange om året. Desværre. Elsker min hovedstad 🙂

Til gengæld kan jeg godt lide at lave pizzaer og burgere selv derhjemme. Det er bare ikke særligt “fast”, hvis det skal laves ordentligt.

I aftes lavede jeg det, jeg ser som “fastfood”/hurtigmad: Pariserbøf med rødbedetzatziki. Hvis det lyder blæret, er det en fejl. Det er enkelt og det tager under 20 minutter at smække sammen.

Læs videre Fastfood derhjemme

Overgangsalder, hedeture og mad

Den kommer til os alle, overgangsalderen. Også til mænd, har jeg læst, selv om det åbenbart er mere tabu-belagt at tale om end kvinders overgangsalder.

For nylig var jeg hjemme i Horsens (af en eller anden grund tænker jeg på Horsens som “hjemme”, selv om jeg kun har boet lidt syd for Horsens ti år af mit liv, fra jeg var ni til jeg var 19. Det må jo have været nogle vigtige år for rodfæstelsen, for jeg har boet næsten tre gange så mange år i Holstebro) og snakkede med en gammel veninde, der brokkede sig lidt over manglen på litteratur om overgangalderen. Hun havde rodet biblioteket igennem uden at finde noget, der kunne give lidt forklaringer på alle mærkværdighederne.

Men så var hun heldig, for Søs Wollesens “Fri mig for flere hedeture” (Politikens Forlag, 2012) udkom netop da hun havde allermest brug for det, så hun købte den – og var begejstret. Bogen hjalp hende, gav nogle forklaringer på klassiske symptomer og reaktioner og – ikke mindst – lovede, at der er lys for enden af tunnelen.

Nu med tilhørende kogebog

Jeg er 50, og jeg har også læst med læge Søs Wollesens bog. Med stor interesse. Men jeg har været endnu mere interesseret i den kogebog, der fulgte i kølvandet, og som min veninde slet ikke kendte til. Jeg skyndte mig at opfordre hende til at købe den, da hun er lige så madglad som mig.

Læs videre Overgangsalder, hedeture og mad

Om at sylte

Græskar
Her har jeg været så heldig at få et græskar af en kollega. De ER altså bedre, dem folk selv har dyrket, end dem man køber i butikkerne.

Jeg synes, det er rigtigt sjovt at sylte, henkoge og lave saft til vinteren.

Det har stået som noget af det skønneste “arbejde” for mig, lige siden min mor læste Laura Ingalls Winthers bøger op for mig, da jeg var barn, om husene i den store skov, på prærien, ved floden og så videre. De lavede også hele tiden forråd dengang, og der hang pølser, skinker og andet godt på deres loft. Jeg syntes, det var SÅ hyggeligt.

I tidens løb har jeg selv lavet utallige marmelader og forskellige typer syltede agurker, rødbeder, græskar, svampe, ketchup, saft, chutneyer, eddiker med mere.

Så bliver det sat i skab eller køleskab med tydelige mærkater på – og derpå glemt…

Jeg er nemlig ikke særlig god til at få det spist. Eller rettere; jeg laver altid for meget. Og så selv om jeg forærer en del væk.

Jeg tror, jeg bliver grebet af selve projektet, og hygger mig – uden omtanke for at der dels skal være plads til det, og dels skal jeg have lyst til at bruge det i min dagligdag. For eksempel har jeg aldrig været den store marmelade/syltetøjsspiser, så et enkelt glas er sådan set nok til mig. Der er ingen grund til, at jeg har fire forskellige typer stående…á tre glas hver.

Mirabelle og kvæde

De seneste tre-fire år har jeg med succes været hård overfor mig selv 🙂 Når jeg kommer i tanke, at DET skal jeg da prøve, tager jeg lige en snak med mig selv først; vil jeg bruge det? Og hvis ikke, er der så andre, der vil være interesseret? For ellers er det et no-go.

Ud over at jeg laver et par typer saft hvert år, som med sikkerhed bliver drukket, er vi så nede på, at jeg stensikkert laver syltede agurker til mig selv og syltede græskar til min far. Nogle år sylter jeg også rødbeder.

Læs videre Om at sylte