Jeg bagte de her lørdag formiddag, som gæsterne skulle komme klokken 16.30 – og jeg var pavestolt. De var faktisk overhovedet ikke nemme at lave, men jeg syntes, de lykkedes SÅ godt.
Jeg var så tilfreds med mig selv, at jeg satte dem i et højt glas på bordet, lige så snart de var kølet af – og gik og beundrede dem i løbet af dagen. Den slags hybris har det med at udløse nemesis.
Drunken Devils on Horseback. Jo, det hedder de faktisk – fulde djævle til hest. Det lyder jo helt tosset. Forklaringen skulle være at de oprindeligt hed “on hogsback” – hogs er svin på engelsk – fordi der jo indgår bacon i opskriften, men at navnet så med tiden er blevet forvansket til det sjovere “on horseback”.
Nogle gange står successen ikke mål med anstrengelserne – man forbløffes over, at noget, der var så nemt som at klø sig i nakken, bliver et hit.
Ved årets julefrokost tror jeg, at de tre største successer var squash-pizza-stykker, de chokoladeovertrukne cayennepeber mandler samt disse krabbe-crostinis. Og netop de tre ting var SÅ nemme at lave.
Jeg kunne simpelt hen ikke stå for navnet på den her. Og med tanke på, hvor hårdt et muldyr – eller et æsel – kan sparke bagud, kan jeg sige, at denne drink nummer to til canastaklubbens julefest langt fra var lige så uskyldig som drink nummer et.