Jeg elskede sursød sovs, da jeg var barn/teenager. Ikke den der kinesiske variant, men den danske til oksekød.
Min mor var virkelig god til at lave den, men af en eller anden grund fik vi oftere peberrodssovs til oksekødet, selv om jeg plagede. Jeg synes at erindre, at det var min far, der ville have peberrodssovs, men da jeg talte med ham i aftes i telefonen, sagde han, at han altid havde foretrukket sursød sovs. Hmmmm….
“Har du en ide til, hvad vi kan servere som hovedret?” spurgte min veninde i en mail op til Lillenytårsaften. Vi tre kvinder skulle stå for hovedretten, mens mændene tog sig af forret, dessert og boblevand.
Men nej, mit hoved var tomt for ideer. Vi har tidligere blandt andet fået beuf bourgogne, culotte med ovnstegte rodfrugter, rådyrkølle og coq au vin. Så det skulle gerne være noget andet. Men jeg var blank.
Jeg må med det samme krybe til korset og erkende, at jeg ikke aner, hvordan man skal kunne lave fuglerederne, hvis ikke man har sådan et gammeldags fuglerede-jern, som jeg har…
Det er nu Samvirke, der kalder brødet for formidabelt. Store ord, m en jeg vil da godt være med i koret 🙂
For mig ligger det formidable i, at brødet lykkedes perfekt for mig. Tro mig, det er jeg ikke vant til. Bagning er – som flere gange tidligere nævnt – ikke min spids kompetence.