Det smagte skam godt, men nogenlunde lige som almindelige flødekartofler, som jeg lærte at lave i kollektivet for 42 år siden. Og sådan skal den gratin så faktisk ikke være…
Jeg ser ellers aldrig videoer om madlavning, men tilfældigvis faldt jeg over J. Kenji López-Alt, der har en herlig humor og en temmelig afslappet tilgang til sin kartoffelgratin.
Det så lækkert ud. “Det kan jeg godt”, tænkte jeg – og gjorde som på videoen, hvor han hældte hele sin flødeblanding i fadet. Jeg skulle i stedet have læst opskriften grundigt, som jeg plejer…
Her vender jeg kartoflerne i flødeblandingen.
Det smagte bestemt godt. Især da jeg varmede rester dagen efter og gav den en masse tid i ovnen – igen.
Men indrømmet, det var snarere kartofler i flødesuppe end den sprøde kartoffelgratin, jeg havde drømt om.
Nu har jeg diskuteret det med min mad-buddy, ChartGBT, og vi har sammen udarbejdet nedenstående gode råd til J. Kenji López-Alts originalopskrift.
Jeg skal helt sikkert prøve igen, for det er faktisk ikke svært – bare man læser opskriften….
Klar til at komme i ovnen – og altså med alt for meget af flødeblandingen i fadet.
Cheesy Hasselback Potato Gratin
(6 portioner)
85 gram fintrevet Gruyère eller Comté 55 gram fintrevet Parmigiano-Reggiano 4,75 dl piskefløde (cirka 475 ml) 2 mellemstore fed hvidløg, finthakket 1 spsk frisk timian, grofthakket Groft salt og friskkværnet sort peber 1,8–2,0 kilo bagekartofler (russet ≈ bagekartoffel), skrællet og skåret i cirka 3 mm tynde skiver – skær på mandolin (pas på fingrene!) 2 spsk smør (cirka 30 gram) til formen
200 °C (almindelig ovn).
Bland alle oste. Tag ⅓ fra og gem til sidst.
Rør fløde, hvidløg og timian i de resterende ⅔ ost. Krydr gavmildt.
Vend kartoffelskiverne i fløde/osteblandingen med hænderne. Vigtigt: Skil skiverne ad, så der kommer væde imellem dem.
Smør et ovnfast fad på cirka to liter.
Stil kartoflerne lodret og meget tæt i fadet (hasselback-effekt).
Hæld kun så meget af den overskydende fløde/ost, at det står halvvejs op ad siderne. (hæld kun 3–3½ dl i fadet).
Dæk tæt med folie. Bag 30 minutter.
Fjern folie, bag 30 minutter mere (lys gylden).
Drys resten af osten over, bag cirka 30 minutter, til mørkgylden og sprød.
Det vigtige om væde
4,75 dl fløde er meget – og J. Kenji skriver selv, at ikke al væde skal i fadet. Der skal kun være væde halvvejs op ad kartoflerne. Når al væden hældes i, ender retten som kartofler i flødesuppe, ikke gratin. Der er ikke nok fordampning
Hvis kartoflerne ikke står ekstremt tæt, vil der være for meget væske og resultatet bliver kogt frem for gratineret.
Et 2-liters fad er afgørende. Et større fad = for lav højde = for meget væde. Bagekartofler (russet) afgiver mindre væske end for eksempel almindelige danske kartofler – bruger man andre typer, kan det tippe balancen.
(opskriften er af J. Kenji Lopez-Alt, der både skriver selvstændige kogebøger og skriver for NYT)
Her er fadet ude for et kort øjeblik, mens den sidste ost drysses over.