Spidskål og salat

spidskålssalat
Her har jeg gjort det, som jeg ikke bryder mig om at andre gør i kogebøger – jeg har en ingrediens med på billedet, som ikke er i opskriften! Men altså; jeg fik nogle almindelige salatblade i dag, som skulle spises, inden de blev slatne. Derfor er de blandet med spidskålen.

Selv om jeg har stakkevis af kogebøger, har jeg kun ganske få om salater.

Det er ikke fordi de ikke findes (der er masser i handelen lige nu), og det er heller ikke fordi, jeg ikke kan lide salater.

Jeg synes bare, jeg har nok i én bog.

Efter min mening er den ultimative salatbog Louisa Lorangs “Vild med salater”. Den er fyldt med dejlige opskrifter på både enkle, syndige, sjove, klassiske og søde salater.

Nedenstående er en favorit hos mine kortklub-piger.

Spidskålssalat med æbler og lime

(4 personer – og der er rigeligt)

1 lille spidskål

2 grønne æbler

75 gram ristede mandler

Dressing:

0,5 dl limesaft

2 spsk flydende honning

2 spsk koldpresset rapsolie

salt

Bland lime, honning og olie og smag til med salt.

Snit kålen fint, og skær æblerne i tynde både.

Vend kål og æbler med limedressingen, smag til med salt – og lad eventuelt salaten stå og trække lidt.

Drys med hakkede, ristede mandler (ristede på panden).

Note 1: Dressingen smager helt vidunderligt. Virkelig! Og man behøver ikke tage det så bogstavligt…altså, her til aften havde jeg ikke flydende honning, kun en meget blød italiensk honning med fersken. Og jeg havde heller ikke rapsolie, kun olivenolie. Alligevel blev dressingen skøn. Når der står flydende honning, er det fordi det er nemmest at røre dressingen flydende så.

Note 2: Jeg tror ikke, det er meningen – men jeg kan faktisk godt lide resten af salaten dagen derpå, hvor den er blevet slatten! På grund af dressingen smager den altså bare godt 🙂

(Fra “Vild med salater”/Louisa Lorang, Lindhardt og Ringhof, 2009)

stuvet spidskål
Så er der stuvet spidskål – men ikke med Thomas Rodes fiskefrikadeller, som min far helst vil være fri for 🙂

Spidskål er et dejligt, dejligt kål. Jeg glæder mig altid til de første danske kommer.

Det holder sig godt, når man har købt det hjem (det er jeg nødt til at tænke på, for jeg spiser altså ikke et helt spidskål selv), og der er et utal af anvendelsesmuligheder, lige fra rå i salat og til den stuvede version. Den kan min far rigtigt godt lide, så om sommeren plejer jeg mindst én gang at lave flødestuvet spidskål.

Sidste gang prøvede jeg en Thomas Rode-opskrift.

Den er fra hans bog “Stenalderkost”, som indeholder en lang række opskrifter, der får mundvandet til at løbe. Det er virkelig lækker mad. Det er så også mad, som jeg simpelt hen ikke dyrker motion nok til at kunne tåle at spise ret tit. Jeg har prøvet flere af bogens opskrifter – blandt andet hans “thaigris”, som er i særklasse lækker og altså denne spidskålsopskrift, der i bogen hører sammen med fiskefrikadeller.

Spidskål

(4 personer)

1 stort zittauerløg

50 gram god tørsaltet bacon

usaltet økologisk smør

4 dl piskefløde

1 stort spidskål

salt og peber

muskatnød

0,5 bundt dild

Pil løget og skær det i terninger. Skær sværen af baconen (smid ud) og skær baconen i fine tern.

Lad lidt smør bruse op i en tykbundet gryde. Sautér løg og bacon et par minutter, tilsæt fløden og kog den ind til det halve ved middel varme.

Pluk imens bladene af spidskålen (kassér de yderste). Skær stokken fra spidskålet, skyld bladene og skær dem i mindre stykker. Når fløden er kogt ind, smager du den til med salt, revet muskatnød og peber. Vend de plukkede blade i og varm det igennem, indtil de lige akkurat begynder at falde sammen.

Skyl dilden, pluk den og vend den i. Server i varm skål.

Note 1: Min far og Thomas Rode er helt uenige om, hvordan kål skal være for at være lækkert 🙂 Rode vil bare lige have bladene til at falde sammen, så de stadig har bid. Min far mener, at grøntsager skal være kogt – de må ikke “skrige i munden”, som han siger. Hvis man har samme opfattelse, skal man bare lade spidskålen boble for svag varme i fire-fem minutter med fløden.

Note 2: Vær tålmodig, når fløden skal koges ind til det halve. Det sker ikke lige på to minutter. Og det er altså ikke så lækkert, hvis det stadig er pjasketyndt, når man kommer kålen i.

Note 3: Et zittauerløg er et ganske almindeligt løg. Tørsaltet bacon kan købes hos din slagter – eller i et større supermarked.

(“Stenalderkost”/Thomas Rohde, Politikens Forlag, 2012)

 

Min yndlingsmåde at anvende spidskål på stammer imidlertid fra Vibeke Lehns “Fra Haven til Maven” – og den opskrift er tyndslidt her i huset. Den er fantastisk!

Spidskål bagt med parmesan

(til 2 personer)

1 mellemstort spidskål (eller to små)

salt, peber, evt. frisk timian

1-1,5 dl grøntsagsbouillon

25 g smør

2 spsk god rasp

35 g parmesanost i tynde flager

Skær kålen i halve eller kvarte, alt efter størrelse på kålen og blancher den i kogende, letsaltet vand et par minutter.

Afdryp kålen og læg den i et smurt, ovnfast fad, drys salt, peber og lidt frisk timian over. Hæld lidt bouillon ved kålen, kom smørklatter over, og drys rasp og ost oven på kålen.

Bag den mor i ovnen ved 200 grader i cirka 20 minutter.

Note 1: At blanchere betyder, at man kommer – i dette tilfælde – spidskålet i kogende vand. Så tager man det op og overhælder det med koldt vand. Og lader det dryppe af. Men i ovennævnte opskrift plejer jeg nu ikke at overhælde det med koldt vand.

Note 2: Jeg tror nok, at jeg kommer mere end 35 gram parmesan på. Jeg måler det ikke så nøje, men kommer bare på med rund hånd 🙂 Det skal være fra et stykke parmesanost, man selv høvler af. Revet parmesanost i poser burde forbydes. Det lugter af babygylp.

(“Fra Haven til Maven”/Vibeke Lehn & Anemette Olesen, Aschehoug, 1998)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *