Egentlig er jeg ikke så meget til søde kager, men da jeg faldt over denne opskrift, tænkte jeg, at det var den perfekte dessert til canastaklubbens årlige julefrokost anno 2019.
For det første ER de fleste af klubbens medlemmer glade for ”lidt sødt” – nogle dog mere end andre. Og for det andet er der efterhånden tradition for, at vi først spiser ”små ting” (som mine gode bekendte, Lonni og Frans, kalder det) for at få lagt en bund og dæmpet den værste sult. Så spiller vi kort, og så spiser vi ”hovedretten”. Derefter spiller vi kort igen. Og så skal der dessert og kaffe på bordet. Og mere kortspil.
Det er superhyggeligt.
