Det lyder så fint, risalamande, og navnet kommer skam også af det franske riz à l’amande, som slet og ret betyder ris med mandler.
Men det er nu ikke nogen fin, fransk dessert. Risalamande blev formentlig opfundet i Danmark i slutningen af 1800-tallet, og fra omkring 1900 blev risalamande med kirsebærsauce tradition i danske borgerhjem, og risengrøden forsvandt ud af julemiddagen i de kredse
Forleden skrev jeg en hel klumme om julekål. Sådan som vi kan lide den i Horsens-Vejle-området, hvor jeg stammer fra.
Julekål er kogt, vredet og hakket hvidkål, der er så bliver varmet op med en jævning og masser af fløde. Det smager fantastisk.
Men også en ret, der kan få de østjyske gemytter i kog, når der diskuteres, om den nu skal spises med kanelsukker eller med salt/peber.
Jeg tror det var engang i sommeren 1981, men jeg er ærlig talt ret dårligt til det med årstal – jeg forsøger bare at regne mig frem til det sandsynlige….
I hvert fald var jeg begyndt i gymnasiet i 1978, hvor jeg havde mødt Syss, der skulle gå hen og blive min bedste veninde. Det er hun sådan set stadigvæk, selv om vi ikke ses så tit. Hun bor i Horsens. Nå, men via Syss havde jeg mødt hendes veninde Jette, der var spændende, fordi hun 1) var tre-fire år ældre end mig (det betyder noget i den alder) 2) havde boet i England et år og 3) havde egen lejlighed.
Retten her fik jeg første gang i 2002 hos Lonni, som er lektor på gymnasiet, og sammen med Franz (også lektor) hører til i Thyras vennekreds – og dermed også lidt i min 🙂
Når jeg er i selskab med Lonni og Franz er det ganske ofte i forbindelse med en middag (sidst var vi i Vemb Sognegård for at spise fremragende fiskebuffet) – og især Franz er vild med at lave mad og afprøve klassiske danske og franske opskrifter.
Men retten her er altså Lonnis. Hun havde i sommeren 2002 inviteret på mad på terrassen og vi fik først kold courgette-, avocado- og yoghurtsuppe – og derpå nedenstående kyllingebryst med soltørrede tomater og pasta.