Tag-arkiv: hovedret

Pasta med kikærter og picada

 

Der er to kvinder, hvis kogebøger, jeg bliver ved med at vende tilbage til, fordi deres opskrifter er så gennemarbejdede, gode at arbejde efter og (ikke mindst) super velsmagende. Det er Camilla Plum og Vibeke Lehn.

Nedenstående opskrift, som jeg har fulgt mange gange, er en af Vibeke Lehns. Jeg lavede den her til aften – det er bare mums!

Lav først picada’en – det er vist en catalansk ting, tror jeg nok.

Picada
Ingredienserne til picadaen ristes på panden.

Picada (4 personer)

2 fed snittet hvidløg

2 spsk god olivenolie

2 tykke, afskorpede skiver brød i tern

1/2 dl mandler

1/2 dl hakket persille

Sauter hvidløgsskiverne i olien til de er gyldne, tilsæt brødtern og mandler og rist det hele gyldent. Lad det køle af. Blend det hele (en minihakker er god til det job, synes jeg) og rør bagefter den hakkede persille i ved håndkraft – så det ikke bliver alt for findelt.

Læs videre Pasta med kikærter og picada

Ullas pesto

Ja, retteligt er det faktisk slet ikke Ullas pesto.

Det er ernærings- og husholdningsøkonom Lone Kjærs pesto.

Men det var Ulla – en af pigerne i min kortklub – der først så lyset, købte kogebogen, og præsenterede os andre for pestoen. Siden har den heddet “Ullas pesto”.

Kogebogen hedder “Sund på den fede måde”, hvilket var nok til, at jeg aldrig ville været kommet på at købe den, hvis ikke det var for Ulla. Titlen antyder – synes jeg – at det handler om en slankekur, og så ER jeg løbet hurtigt den anden vej.

Læs videre Ullas pesto