Efter at have været en uge i Irland og spist i øvrigt udmærket mad – lige fra fish & chips til elegante retter på en gastropub – var det faktisk ikke dansk mad, jeg længtes hjem til.
Jo, skummetmælk og rugbrød. Det savner jeg altid efter en uges tid.
Jeg elsker curries. Altså, de der indiske retter med tusindvis af krydderier (måske lettere overdrevet), som man spiser med ris eller brød til.
Jeg laver dem ganske ofte om vinteren – især i januar og februar, hvor jeg er træt af julemad og gerne vil have noget med noget mere spark i.
Denne her er så ikke indisk – den er snarere thailandsk, men jeg er ikke helt sikker på, hvor mon inspirationen kommer fra. Opskriften kommer fra det madblad, jeg holder, som i sidste nummer havde tema om græskar.
Da jeg var ung, opgav jeg altid at følge en opskrift, hvis der bare var en enkelt af ingredienserne på listen, som jeg ikke kunne finde/kendte.
Jeg havde hverken eventyrlysten til at eksperimentere med en erstatning eller modet til bare at udelade den manglende ingrediens og se, hvad der skete.
Så flyttede jeg fra Århus til Holstebro, der dengang i 1987 var en udmærket by, men et u-land, når det gjaldt de lidt eksotiske ingredienser, jeg gerne ville have. Dengang ville jeg gerne lave arabisk mad, og få år senere var det thai-mad, der hittede, efter jeg havde været på thai-restaurant i København. Det var min gode bekendte,Tom, der trak mig med på den, husker jeg. Det var i Istedgade-kvarteret, der var ludere udenfor, og indenfor var der rødternede plastikduge og et bruserforhæng mellem “restauranten” og køkkenet.