Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst, så hurtigt har lavet noget så velsmagende.
Nu betyder det ikke voldsomt meget for mig, om noget tager kort eller lang tid at lave. Jeg kan lide at lave mad. Men okay, jeg kaster mig ikke ud i en tre timers moussaka en hverdags-aften.
Faktisk havde jeg slet ikke tænkt mig at lave den her ret til aften. Det er nemlig – igen – småkoldt og blæser en halv pelikan, så jeg havde sat næsen op efter en omgang muslinger i en hot grøn curry.
Men ak, ikke bare var Kvickly udgået for friske blåmuslinger (“men vi får dem igen i morgen” – “ih ja, det hjælper jo fedt nu”), både Kvickly, Netto og Fakta var tilsyneladende også udgået for limefrugter. Det har jeg aldrig oplevet før. Jeg forestiller mig, at studenterne måske har rippet supermarkederne for at kunne lave mojitos, når de i morgen begynder deres traditionelle rundture i hestevogne og andre køretøjer.
Nå, jeg havde en halv lime derhjemme, og det var lige akkurat nok til denne fiskesalat (men ikke til muslingecurry) så derved blev det.
Når det ellers er “rigtig sommer”, altså varmt, holder jeg meget af at lave madsalater. Det er forholdsvis let aftensmad (lidt afhængig af, hvad man putter i salaten, naturligvis!), det er let lavet, og det går altid godt med et glas køligt hvidvin eller rosé 🙂 Ja, det vil sige; i virkeligheden er en kold øl, eventuelt en hvedeøl, nu bedre til de stærke asiatiske salater.
Den her ret kan man spise med fingrene. Dermed har man sparet lidt af opvasken 🙂
Man bestemmer selv hvor stærk fiskesalaten skal være ud fra mængden af frisk chili samt cayennepeber.
Fiskesalat med citrongræs og chili
(1 person)
125 gram hvid fisk (jeg brugte lange, men sej eller torsk er også godt)
50 gram skalotteløg
2 fed hvidløg
1 stilk citrongræs (se note 1)
2 kaffir limeblade (se note 2)
olie til stegning
en lille håndfuld thaibasilikum (se note 3)
en lille håndfuld koriander
limesaft
fishsauce
et nip cayennepeber
50 gram hjertesalat
1 rød chili (kerner og membraner fjernet) (se note 4)
sesamfrø
Damp fisken i vand med lidt salt og peber. Du kan se, når den er færdig – så er den kridhvid og fast – men cirka 4-5 minutter. Lad den køle af.
Del den tilberedte fisk med en gaffel (eller med fingrene) og kom den i en skål.
Skær løg og hvidløg i bittesmå tern og striml citrongræs og kaffir limeblade fint.
Varm olien op i en wok eller stegepande. Steg løg og hvidløg til de har fået en god farve. Tilsæt citrongræs og limeblade og steg et par minutter. Tag det af panden og lag det afkøle.
Blandt fisken med den afkølede løg-citrongræsblanding og krydderurterne. Krydr med limesaft, fishsauce og cayennepeber.
Anret salaten i salatblade og pynt med skiver af frisk chili og sesamfrø. Server med limebåde til at dryppe over.
(opskriften er oprindeligt fra Vægtkonsulenternes “Supersund sommermad” fra 2013. Jeg har ændret en smule i opskriften)
Note 1: Skær en skive af stænglen nederst, der hvor bladene hænger sammen, så du kan komme til at fjerne dem. Fjern de yderste stive blade, de er altså ikke lækre at spise. På et tidspunkt kommer du ind til en kerne, der er blødere. Det er den, du skal bruge. Man bruger fra den hvide bund og 2/3 op af stænglen. Toppen smider du ud.
Note 2: Hvis ikke du kan skaffe kaffir limeblade, kan du bruge revet skal af en 1-2 limefrugter (forudsat at det ikke er ved den tid studenterne springer ud og har opkøbt byens lager af limefrugter!)
Note 3: Jeg kanikke mindes, at jeg nogensinde har set thaibasilikum her i byen. Så jeg bruger min egen hjemmedyrkede basilikum, som har udviklet en spøjs peberagtig smag. Men det er helt fint 🙂 Brug bare almindelig basilikum, selv det ikke er det samme som thaibasilikum, der er meget “skarpere” i smagen.
Note 4: I originalopskriften bruges chillien kun til pynt. Jeg synes, at retten trænger til lidt spark (et nip cayennepeber er heller ikke nok til mig, men det kan man jo selv regulere med), så jeg gemmer bare nogle skiver til pynt – og hakker så resten af chillien og kommer i fiskeblandingen.
Selv om det er godt, behøver man altså ikke limeblade og thaibasilikum. Det kan erstattes af andet lige som fishsauce i en snæver vendig kan erstattes af almindeligt salt.
Dejlig mad, der ligger let i maven. Retten har bid uden at være meget stærk.
Jeg kan mægtig godt lide wokmad, fordi grøntsager forbliver sprøde og bevarer så meget smag.
Denne wokret er supernem og hurtig at lave – når først man har al hakke, snitte, pille-arbejdet overstået altså!
Men det er det værd.
Grøntsagerne er stadig sprøde, mens rejerne har skiftet farve fra grå til smukt orangerøde.
Begynd med at lave lime-myntecremen. Så kan den stå og trække smag, mens du piller rejer og hakker og snitter grøntsager og krydderier.
Opskriften er i øvrigt forholdsvis kaloriefattig. Hvis man holder sig til mængdeangivelserne (det gør jeg så ikke – jeg bruger mere olie til at stege i) indeholder en portion cirka 500 kalorier.
Vær opmærksom på at nedenstående er en opskrift til 1 person. Du må gange op, hvis du skal lave til flere.
Det er bedst at have det hele klar, inden man går i gang med at lynstege…
Rejewok med lime-myntecreme
(1 person)
170 gram bæredygtige tigerrejer (se note 1)
1 rød chili
2 skiver frisk ingefær (se note 2)
2 fed hvidløg
1 stilk citrongræs (se note 3)
50 gram gulerødder
50 gram sukkerærter
50 gram forårsløg
50 gram bladselleri
1 tsk olie til stegning (jeg bruger mere)
1 kaffir limeblad (se note 4)
2 spsk soya
lidt citronsaft
lidt fishsauce (kan udelades – så bruger du lidt salt i stedet)
peber
15 gram cashewnødder
Lime-myntecreme
15 gram mayonnaise
30 gram græsk yoghurt
2 spsk finthakket mynte
reven skal og saft af 1/2 økologisk lime
lidt sukker eller honning (orignalopskriften foreslår sødemiddel, men det bruger jeg aldrig)
salt og peber
Rør en creme af mayonnaise, yoghurt, finthakket mynte, reve limeskal og -saft. Samg til med lidt sukker eller honning og salt og peber. Sæt til side og lad den trække smag – ikke i køleskabet med mindre du laver den i meget god tid.
Pil de optøede rejer, men lad halen sidde på (den er god at holde i, når man skal spise dem, og det ser også pænt ud) og læg et snit med en lille skarp kniv ned langs den sorte streng, du kan se i hele rejens længde. Det er dens tarm. Nu kan du let fjerne den med kniven.
Hak chili, ingefær, hvidløg og citrongræs helt fint. Del alle grøntsager i passende, lidt store stykker.
Varm en wok eller en stor dyb pande godt op med fedtstoffet.
Start med at stege de findelte krydderier først (altså chili, hvidlæg, ingefær og citrongræs). Kom så rejer, grøntsager og limeblad ved og steg 2-4 minutter ved høj varme. Smag til med soya, citronsaft, fishsauce, peber og tilsæt cashewnødder.
Server wokretten med cremen til.
Sådan ser kaffirlime-blade ud, hvis du nu har tænkt dig at lede efter dem.
NB: Hvis du ganger opskriften op, er det en god idé at lave max to portioner af gangen. Når man steger en meget stor portion i en wok, sker der det, at det snarere koger end steger, og det er ikke ønskværdigt.
Note 1: Nej, nej, jeg skal nok lade være med skrive igen-igen, at man skal sørge for at købe bæredygtige rejer. Men husk nu at fjerne skal og den sorte streng, inden de ryger på panden (se teksten ovenfor).
Note 2: Jeg synes “to skiver ingefær” er et meget løst mål. Ingefærknolde kan jo være 1,5 centimeter brede – eller 10 centimeter! En skive er ikke bare en skive. Så jeg vil snarere sige “en klump ingefær på samme størrelse som en halv valnød” 🙂
Note 3: Skær en skive af forneden, hvor citrongræsstænglen hænger sammen. Fjern de yderste, stive blade. Når stænglen er mere bøjelig, skærer du også den øverste del væk. Brug kun det hvide og en smule af det lysegrønne. Skær det i tynde skiver.
Note 4: Kaffir limeblade smager ikke overraskende af lime 🙂 Derfor kan du godt erstatte det med revet limeskal. Bladene kan du købe i poser i større supermarkeder. Jeg har mine fra Kvickly. De er ikke voldsomt dyrere og har lang holdbarhed. Man bruger dem som laurbærblade – de koger/steger med, men man spiser dem ikke.
(opskriften er fra Vægtkonsulenternes “Middage” af Inge Kauffeldt og Helle Kleist, 2010)
Myntecremen dæmper styrken i retten – den er nu ikke meget stærk, men den røde chili giver lidt bid. Det kan man jo selv regulere ved at komme mere eller mindre i retten – hvis man ganger op til for eksempel fire personer, skal man IKKE komme fire chilier i, med mindre man elsker meget stærk mad!