Da jeg så den her opskrift i New York Times, tænkte jeg, at den var så mærkelig, at den måtte jeg bare prøve! Og bagefter havde jeg helt dårlig samvittighed over, at jeg kunne lide det, for det er altså ikke ligefrem den sundeste ret.
Men det er søreme en hurtig ret at lave, når man kommer hjem fra arbejde – hvis altså man kan lide peanutbutter. Det kan jeg!
Hver måned får jeg en frugtkasse fra Crowdfarming – en sammenslutning af fortrinsvis yngre farmere, økologiske eller undervejs til en certificering som økologiske (i overgangsfasen er deres produkter billigere) fra Sydeuropa, Frankrig, Tyskland og Østrig.
I både september og oktober fik jeg mango. Jeg kan godt lide mango, men min opfindsomhed er ikke så stor. Det var mangoerne til gengæld, tre megastore hver gang. I september fik min søster én og i oktober fik jeg en afsat til veninde Trine.
Jeg elsker curries. Altså, de der indiske retter med tusindvis af krydderier (måske lettere overdrevet), som man spiser med ris eller brød til.
Jeg laver dem ganske ofte om vinteren – især i januar og februar, hvor jeg er træt af julemad og gerne vil have noget med noget mere spark i.
Denne her er så ikke indisk – den er snarere thailandsk, men jeg er ikke helt sikker på, hvor mon inspirationen kommer fra. Opskriften kommer fra det madblad, jeg holder, som i sidste nummer havde tema om græskar.