(Artiklen har været bragt i Dagbladet Holstebro i november 2008)
For madelskere er den italienske region Emilia-Romagna et skatkammer. Her produceres mange af de fødevarer, vi forbinder med Italien.
Af Mette G. Sørensen
»At rejse er at leve,« sagde vor berømte landsmand H.C. Andersen. Men der skal også noget spiseligt til – og den gode eventyrdigter foragtede da heller ikke hverken mad eller drikke.
Han ville have givet den italienske region Emilia-Romagna det blå stempel – og gjorde det på en måde også ved at besøge hovedbyen Bologna samt den noget mindre by Ferrara både under sin Italiensrejse i 1834 samt igen under rejsen i 1840-41.
Jeg bagte de her lørdag formiddag, som gæsterne skulle komme klokken 16.30 – og jeg var pavestolt. De var faktisk overhovedet ikke nemme at lave, men jeg syntes, de lykkedes SÅ godt.
Jeg var så tilfreds med mig selv, at jeg satte dem i et højt glas på bordet, lige så snart de var kølet af – og gik og beundrede dem i løbet af dagen. Den slags hybris har det med at udløse nemesis.
På Facebook har jeg også en side, der hedder MadogMeninger – lige som navnet på min madblog. Men på Facebook lægger jeg ikke hele opskrifter op – jeg præsenterer bare links til forskellige sites med andres gode opskrifter.
Jeg får nyheder fra en lang række madbloggere, madfirmaer, magasiner og aviser, og så vælger jeg de opskrifter og videoer, som jeg tror kan interessere, og lægger et link og et foto på siden. Så kan folk selv klikke sig videre.
En af dem, jeg linker allermest til, er australske Donna Hay.
Hvis man kan læse engelsk godt nok til at følge en opskrift, er hun altså guld, synes jeg. Hendes opskrifter er SÅ lækre. Eneste lille problem er, at årstiderne i Australien er modsat vores. Så når Donna Hay skriver om let og lækker sommermad, er det vinter i Danmark, og når hun skriver om fyldige og mættende gryderetter, har vi sommer.
Lige i øjeblikket er det dog ikke noget problem. Med det møgvejr, vi har haft hele foråret, kan man sagtens forestille sig at svælge i Donna Hays retter til ”de første kølige vinterdage”, som hun skriver lige nu.
I dag er det 1. juni, og vi har 10-12 grader og småregn ind imellem. Og masser af blæst her i Vestjylland. Så er denne spaghetti med timian og ristet blomkål da lige sagen 🙂
Spaghetti med blomkål, mozzarella og timian
(4 personer)
250 ml piskefløde
3 æggeblommer
80 gram fintrevet parmesan + ekstra til servering
Salt og peber
25 gram usaltet smør
lidt olie
1,2 kilo blomkål. Trimmet og skåret i små buketter
2 fed hvidløg
1 spsk timianblade
400 gram spaghetti
125 ml af kogevandet (efter du har kogt spaghettien)
400 gram revet bøffelmælksmozzarella (se note 1)
8 ansjosfiletter (kan udelades – se note 2)
Kom fløde, æggeblommer, parmesan, salt og peber i en skål og pisk det sammen. Sæt skålen til side.
Opvarm olie og smør i en stor, slip-let pande. Tilsæt blomkål, hvidløg, timian, salt og peber og svits i 10-12 minutter, indtil blomkålen er gylden og gennemstegt. Sæt til side og hold varmt.
Kog pastaen i en stor gryde med saltet vand i 8-10 minutter eller indtil spaghettien er al dente. Hæld vandet fra, men gem 125 ml af kogevandet.
Sæt gryden med pastaen (altså minus kogevandet) tilbage over lavt blus – tilsæt flødeblandingen og de 125 ml kogevand, du har gemt, og rør rundt i to minutter eller indtil det er tyknet en smule.
Kom blomkål, revet mozzarella og ansjoser (hvis du bruger dem) ovenpå og drys med ekstra parmesan.
Note 1: I originalopskriften bruger Donna Hay burrata, som er en frisk mozzarella lavet af fløde. Jeg har aldrig set den i Danmark. Men en god bøffelmælksmozzarella går altså også rigtigt fint – hvis du kan finde én. Det kan bestemt være et problem her i byen, og som man kan se på mit ingrediensfoto, fandt jeg ikke én i denne omgang, men brugte Urtekrams almindelige mozzarella. OK, men ikke helt det samme.
Note 2: Jeg kan rigtig godt lide ansjoser, men lige præcis i denne opskrift valgte jeg at lade være med at bruge dem, som Donna Hay også skriver, at man kan. Smag og behag. Brug dem endelig, hvis du har lyst.
Måske er der nogen, der stadig har tomater i eget drivhus, men ellers er de ret billige at købe lige nu, og hvis man lader supermarkeds-tomaterne ligge ude på køkkenbordet nogle dage, kan de godt være OK.