Jeg bliver uhjælpeligt tiltrukket af mærkelige opskrifter. “Hvorfor mon der er det i?”, “Hvorfor mon der ikke er det i?”, “Sikke en mærkelig sammensætning?”, “Gad vide, om det kan passe?” og så videre.
Nogle gange bliver det lige så mislykket, som jeg syntes, at opskriften lød – andre gange bliver jeg glædeligt overrasket. Denne kartoffeltærte hører til blandt sidstnævnte. Det er rigtig vintermad – kartofler, bacon, porrer og ost. Og ja, masser af kalorier.
Denne opskrift stammer helt fra påsken her i 2025. Men jeg har lavet den et par gange siden til mig selv, fordi den var så god. Også kold til frokost dagen efter.
Jeg syntes ikke, de her var vellykkede. Faktisk gik jeg rundt og var lidt småsur på mig selv over, at jeg havde prøvet endnu en gang – med et lige så pauvert resultat som sidst.
Sidst var for et eller to år siden, hvor jeg også til en julefrokost drømte om lange, supersprøde butterdejsstænger som snacks til velkomstdrinken. Dem bagte jeg dagen før – og så blev de bløde af at ligge i en kagedåse natten over.
Denne gang prøvede jeg så en anden opskrift – og lavede en anden fejl. Jeg stod ellers tidligt op på samme dag som julefrokosten for at bage dem samme dag. Jeg havde dog lavet den røde pesto dagen forinden.
Det her har jo intet med palmer at gøre….
Men på fransk hedder den butterdejs-facon “palmier”, hvilket betyder palmer. Og jeg kunne ikke lige finde på et dansk ord for dem. Andet end palmer, altså. Hmmm…
De var en del af min “snack-servering” i starten af canastaklubbens julefrokost 2019.