En af mine allergo’este kolleger hedder Frede.
Fredes kone smører de mest fantastisk madpakker til ham – altid pyntede madder – men rugbrødet er noget, Frede selv eksperimenterer med.
En af mine allergo’este kolleger hedder Frede.
Fredes kone smører de mest fantastisk madpakker til ham – altid pyntede madder – men rugbrødet er noget, Frede selv eksperimenterer med.
Sjældent har jeg været så hidsig på en opskrift…
Men jeg erkender, at det (mest) var min egen skyld.
Dels havde jeg, inden jeg begyndte at bage, en arbejdsdag ved computeren bag mig, og jeg var lidt distræt. Ikke godt.
Dels er jeg ikke nogen erfaren bagegudinde.
Og dels glemte jeg regel nummer 1 for aspirerende bagegudinder: Læs opskriften grundigt igennem, inden du begynder…
”De har sgu bare at smage godt!”, tænkte jeg, da jeg første gang læste opskriften igennem på Hot Cross Buns.
For sikke da en masse arbejde.
Eller i hvert fald en masse tid – dejen skal hæve ikke mindre end tre gange á en time.
I skrivende stund (Langfredag om formiddagen) sidder og jeg spiser en af bollerne, mens jeg skriver, og jeg må erkende, at de er arbejdet værd.
De er lige så gode, som jeg husker dem.
Her i en coronatid får jeg bagt mere, end jeg plejer.
Noget skal man jo fylde tiden ud med.
Faktisk må jeg indrømme, at jeg – i modsætning til alle dem, jeg læser om på Facebook, der er ved at dø af at være tvunget til at blive hjemme – nyder det ret meget. Selvfølgelig under forudsætning af, at hverken jeg selv eller min familie bliver syge.
Jeg har altid godt kunnet lide mit eget selskab, og jeg keder mig så godt som aldrig.