Jeg har skrevet det før her på bloggen; den eneste såkaldte “slankemad”, jeg gider spise, er den fra Vægtkonsulenterne.
Engang hed de De Danske Vægtkonsulenter, forkortet til DDV, og det vil jeg kalde dem fremover her på bloggen, for det var som sådan jeg lærte dem at kende i 2005.
Jeg holdt op med at ryge i 2004. Og så tog jeg på. Også selv om jeg forsøgte at løbetræne mig ud af det. På et tidspunkt – da havde jeg taget ni kilo på, og havde inden alligevel godt kunne trænge til at tabe mig fire-fem kilo – gik det op for mig, at jeg havde brug for hjælp. Så jeg meldte mig ind i DDV, fulgte planen – sådan mere eller mindre (jeg har altid haft et gran af oprører i mig, når nogen siger, hvad jeg må og ikke må) og gik til kontrolvejning en gang om ugen. Jeg kan ikke huske, hvad jeg tabte i alt det år. Men min bog viste et vægttab på knap ti kilo, da jeg forlod DDV, fordi jeg mente, at nu kunne jeg godt selv. Jeg var så også begyndt at gå i motionscenter, så sidst på året så jeg i grunden helt godt ud 🙂
