Belugalinse-stew

Det ser måske ikke ud af så meget, men det smager simpelt hen så godt. Men okay, det er måske mest en efterårsret...
Det ser måske ikke ud af så meget, men det smager simpelt hen så godt. Men okay, det er måske mest en efterårsret…

 

Okay, jeg er godt klar over, at det måske ikke lige er en ret som belugalinse-stew, de fleste tænker på i øjeblikket, hvor vi har det mest fantastiske og overraskende sensommervejr midt i september.

Vi danskere kan næsten ikke fatte, at vi endelig har fået jackpot med 20-25 grader hver dag – det eneste, der mangler, er de lange lyse aftener. Til gengæld er der så masser af kryb i form af myg, lus, fluer, edderkopper, ørentviste med mere, når man bevæger sig udenfor…

Nå, men selv om belugalinse-stew er en rigtig efterårsret, perfekt til dage, hvor regner pisker mod vinduerne, og vinden rusker i træerne, så var det lige præcis den ret, jeg havde lyst til her til aften. Så jeg har lige siddet og svedt tran, mens jeg spiste en stor portion.

Men hold nu op, hvor det smager godt!

Det er ikke vegetarmad. Selv om der er linser i og masser af rodfrugter, er det bacon, der giver den dybe, tilfredsstillende smag i stewen (stew er et engelsk ord for en simre-blande-sammen-gryderet).

Skrækkelig yoghurt

På billederne vil I kunne se nogle hvide klatter. Det er godt at spise yoghurt til retten. I kogebogen foreslås fåreyoghurt – det aner jeg simpelt hen ikke, hvordan man skaffer. Har aldrig set det i Holstebro.

Men så tænkte jeg, at jeg lige kunne købe noget græsk yoghurt i Fakta. Det kunne jeg også – men kun noget, der var 0 procent fedt i??! Nå, man skal jo ikke afvise noget, uden at have smagt det, så jeg købte det for eksperimentets skyld.

Jeg kan nu helt ærligt sige, at det absolut bliver sidste gang, jeg køber yoghurt med 0 procent fedt. Den lækre, cremede og særdeles tilfredsstillende smag og konsistens, som græsk yoghurt med 10 procents fedt (det er altså ikke vildt meget, ro på nu!) indeholder, mangler denne version naturligvis. Den minder mig lidt om det der gelé, man engang kunne købe i plastdåser i legetøjsforretninger – det kunne formes og kastes med, og var så elastisk, at det kunne hoppe. Navnet har jeg glemt.

Desværre bevarer Belugalinseren ikke deres smukke, blanke, sorte udseende, når de bliver kogt. Men smagen er der altså ikke noget galt med ;-)
Desværre bevarer Belugalinseren ikke deres smukke, blanke, sorte udseende, når de bliver kogt. Men smagen er der altså ikke noget galt med 😉
Beluga-linser

Nå, Belugalinser er smukke og blæksorte, lige indtil de bliver kogt. Så bliver de grå og temmelig kedelige at se på. Men de smager godt og smatter ikke ud i retten. Og i øvrigt er de fulde af proteriner. Man kalder linserne for “linsernes rolls royce” og måske er det derfor, at luksuslinserne har lånt lidt glamour fra belugakaviar-navnet. De smager overhovedet ikke som kaviar, vil jeg godt lige nævne!

Jeg har fået mine af min søster på et tidspunkt. Linser kan holde sig enormt længe (mine kan holde sig til 2017) også meget længere end der står på pakken. Loven siger, at der skal være en udløbsdato. Men i virkeligheden er det værste, der kan ske med linser (og tørrede bønner og ris) at de får sådan en lidt hengemt og støvet smag. Så smider man dem naturligvis ud.

Belugalinsestew

(opskriften siger til to personer – jeg siger til tre sultne personer!)

1 stort løg

1 fed hvidløg

1 dl småtskåret, tykt bacon

3dl sorte belugalinser

1 dåse flåede tomater

5 dl vand

2 gulerødder

1 kartoffel

1 porre

1 pastinak eller persillerod eller rødbede (jeg brugte rødbede)

1 håndfuld persille

1 dl fåreyoghurt (eller græsk yoghurt 10 procent eller skyr)

2 spsk rapsolie til stegning

salt og peber

Hak løg og hvidløg og svits det sammen med bacon i olien i en gryde. Lad det ikke tage farve.

Vask eller skræl gulerødder, kartofler, porre og rodfrugt og skær dem i mindre stykker.

Skyld linserne grundigt, lad dem dryppe af, og kom dem og grøntsagerne i gryden.

Hæld de flåede tomater og vandet i. Lad retten småsimre i 35 minutter.

Smag til med salt og peber.

Server med en skefuld (eller flere!) yoghurt eller skyr og et stort drys persille.

(opskriften er fra “Hedeturen går til køkkenet” af Søs Wollesen, Louise Bruun og Birdie Bjerregaard, Politikens Forlag, 2012)

PS: Hvis man går op i den slags, er det værd at nævne, at retten er fyldt med planteøstrogener, vitaminer, mineraler og fibre, som er gode for fordøjelsen og kolesterolniveauet. Og så giver den et tilskud af vegetabilske proteiner og sunde fedtstoffer samt både hurtige og langsomme kulhydrater – uden at være kalorietung.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *