Nej, man behøver faktisk ikke rigtigt en opskrift til det her – og så kom jeg alligevel i tvivl om, hvor længe det skulle have i ovnen, fordi jeg ikke har lavet det siden sidste vinter…
Tag-arkiv: rodfrugter
Rodfrugtmoussakka

Der var engang én, der skrev til mig, at det jeg netop havde lagt på min blog, lignede “noget, der er samlet op af skraldespanden”. Han havde dog trods alt nok pli til at undskylde, at han tænkte sådan, men alligevel…
Jeg blev da ked af det. Men jeg må også erkende, at jeg 1) ikke er fotograf og 2) der bare er retter, som det er vildt svært at få til se lækre ud på billeder.
Her er så en af dem…
Belugalinse-stew

Okay, jeg er godt klar over, at det måske ikke lige er en ret som belugalinse-stew, de fleste tænker på i øjeblikket, hvor vi har det mest fantastiske og overraskende sensommervejr midt i september.
Vi danskere kan næsten ikke fatte, at vi endelig har fået jackpot med 20-25 grader hver dag – det eneste, der mangler, er de lange lyse aftener. Til gengæld er der så masser af kryb i form af myg, lus, fluer, edderkopper, ørentviste med mere, når man bevæger sig udenfor…
Reste-aften med tyrkiske pølser

Jeg har lige været ude at handle hos den arabiske købmand på Struervej. Jeg elsker butikken, men jeg skal altid have hjælp til at finde det, jeg skal have, for varerne er tæt pakkede fra gulv til loft, i køleskabe, frysediske, papkasser, på borde og i glasmontrer. Man kan gå rundt der i timevis og stadig finde nyt.
Egentlig gik jeg derud, fordi jeg ville have de der små, tykke, tyrkiske oksekøds-pølser med hvidløg og chili. De er ganske stærke og holder sig godt i køleskabet (den pakke, jeg købte kan holde sig på køl til februar), men jeg fryser nu dem, jeg ikke bruger i aften. Så er jeg HELT sikker.
