Tiden nærmer sig for 2016s julefrokost for canastaklubben.
Jeg kan godt gå og småglæde mig til den eftermiddag/aften det meste af et år 🙂 Dels er der det ualmindeligt gode selskab af fem af de kvinder, jeg holder allermest af (når jeg tæller på fingre, mangler der seks stykker mere, så er alle de dejligste veninder/søster der – måske skulle jeg engang lave den helt store julefrokost?) og dels elsker jeg at have “frie hænder” til at vælge et tema og en række retter, som jeg skal lave.
Den anden tærte, jeg lavede til februar-middagen for forsinket at fejre min fødselsdag her i 2016, var en tærte med høje sider og masser af fyld.
Og den syntes jeg var ekstremt vellykket 🙂
I det meget tidlige forår – en måneds tid efter min fødselsdag i januar – havde jeg fire venner til “forsinket fødselsdagsmiddag”. Og som altid ved den slags lejligheder benyttede jeg anledningen til at få afprøvet nogle opskrifter.
Kyllingeterrinen her var en af dem.
Jeg plejer altid at tjekke årets FOF-aftenskoleprogram for madkurser.
Jeg dur ikke til sådan noget med at skulle komme 20 tirsdage i træk til italiensk-undervisning – men jeg kan lige overskue en enkelt dags brødbagningskursus eller 4 x et-eller-andet- interessant.