Jeg bliver uhjælpeligt tiltrukket af mærkelige opskrifter. “Hvorfor mon der er det i?”, “Hvorfor mon der ikke er det i?”, “Sikke en mærkelig sammensætning?”, “Gad vide, om det kan passe?” og så videre.

Nogle gange bliver det lige så mislykket, som jeg syntes, at opskriften lød – andre gange bliver jeg glædeligt overrasket. Denne kartoffeltærte hører til blandt sidstnævnte. Det er rigtig vintermad – kartofler, bacon, porrer og ost. Og ja, masser af kalorier.

Min undren gik fra starten på, at der ikke var noget “fyld”. Altså kun et lag kartofler og porrer med et lag ost under og så et dejlåg, der blev til en bund, når man vendte den.

De fleste tærter, jeg lavaer, har enten fløde eller æg (eller en kombination) som en slags base.

Når man læser opskriften nedenunder, vil man se, at jeg har angivet en række noter, hvor jeg ville gøre det anderledes næste gang. Ikke fordi tærten ikke smagte godt – den var SÅ dejlig – men fordi den kunne blive endnu bedre.

Jeg var først og frememst skuffet over, at den ikke blev mere brun/glaseret på overfladen (som altså var bunden i ovnen). Jeg tror, det skyldes, at man i den amerikanske opskrift skal lave den i en “steel-skillet” , som er en stålpande. Jeg tror, at den måske har en tyndere bund end den kobberpande, jeg havde. Det var den eneste pande, jeg kunne komme i tanke om, jeg havde, der både kunne bruges på komfuret og i ovnen, men den har en meget tyk bund.

Deres skillet skulle være på 30 centimeter i diameter. Så stor en pande har jeg ikke. Min kobberpande er 24-25 centimeter.

Kartoffel-Tarte Tatin med Bacon og Gruyère

Tid: Aktivt cirka 50 minutter – i alt cirka 1 time og 45 min
Portioner: 4

6 tykke skiver bacon, skåret i 1,3 cm brede stykker (se note 1)
6 porrer (cirka 900 g), trimmet og halveret på langs (se note 2)
255 g små kartofler – ender skåret af, skåret i 8–9 mm tykke skiver
1 tsk groft salt
0,5 tsk friskkværnet sort peber
60 ml æblecidereddike
2 spsk sukker
1,5 spsk + 1 tsk grovkornet dijonsennep
1 pakke butterdej på cirka 400 g, optøet
85 g revet Gruyère (se note 3)
Friskhakket purløg og flagesalt til pynt

Forvarm ovnen til 220 °C.
Steg bacon i en 30 centimeter ovnfast pande af rustfrit stål ved middel varme. Rør lejlighedsvis, indtil det er sprødt (cirka 10–12 minutter).
Læg baconet på en tallerken med køkkenrulle.
Gem 5 spsk baconfedt i en skål. (se note 4). Kassér resten (eller gem til andet brug).
Rengør panden.

Vend porrer, kartofler, salt, 3 spsk af baconfedtet og 0,25 tsk af peberet sammen i en stor bradepande.
Læg grøntsagerne i ét lag med porrerne skåret-siden nedad (se note 5) .
Bag i den forvarmede ovn, indtil grøntsagerne er møre og bundene gyldne (cirka 20 minutter – se note 6).
Tag ud – men lad ovnen være tændt.

Pisk eddike, sukker, 1 tsk sennep, den resterende 0,25 tsk peber og de sidste 2 spsk baconfedt sammen i panden (se note 7).
Kog ved middel varme, mens du slynger panden lejlighedsvis, til væsken er reduceret til en tyk sirup (5–7 minutter) (se note 8)
Tag panden af varmen.

Rul butterdejen ud på en let melet overflade til et rektangel på cirka 35 × 30 centimeter (se note 9).
Skær en cirkel på cirka 30 centimeter ved hjælp af en stor tallerken som guide.
Læg butterdejen på en bagepapirbeklædt bageplade.
Smør den med de resterende 1,5 spsk sennep.
Prik hele dejbunden med en gaffel .
Sæt på køl, indtil den skal bruges.

Skær de bagte porrer i fem centimeter (se note 5 igen) lange stykker.
Læg porrer og kartofler tæt i ét lag i panden med siruppen, med den gyldne side nedad.
Dryp halvdelen af baconet ovenpå, og læg baconstykker ned i eventuelle mellemrum mellem porrer og kartofler.
Drys Gruyère jævnt over.
Læg den kolde butterdej ovenpå med sennepssiden nedad mod osten.
Fold eventuelt kanterne ind, så de passer i panden (se note 10).

Bag ved 220 °C , indtil butterdejen er hævet og gylden (cirka 25 minutter).
Sænk temperaturen til 190 °C og bag videre, indtil butterdejen er dybt gylden (cirka 15-20 minutter).
Lad tarte tatin køle fem minutter i panden.
Løsn kanterne med en paletkniv.
Sæt en bagerist på en bageplade og vend forsigtigt panden, så tærten slipper ud.
Lad køle, indtil dampen har lagt sig (cirka 10 minutter).

Flyt tarte tatin til et fad eller skærebræt.
Pynt med friskhakket purløg, flagesalt og det resterende bacon.
Server lun.

(opskriften er fra det amerikanske magasin Food&Wine, februar 2025, så jeg har haft ChatGBT til at hjælpe med at oversætte mål og ovntemperaturer)

Note 1: Det er svært at sige, hvor meget “seks tykke skiver bacon”. jeg havde 50 gram “slagter-bacon” tilovers fra en anden ret + en bakke med 100 gram økologisk bacon i tern. Det var lige i underkanten. 200 gram er nok bedre. Og der skal altså være en del fedt på det bacon.

Note 2: Det er alt for mange porrer! Jeg havde kun købt fire store porrer (de vejede lidt over 600 gram), men jeg havde kunnet klar mig med to store porrer. Der er ikke plads til mere.

Note 3: Gruyere er en superlækker ost – og dyr. Så jeg valgte emmentaler. Det var okay, men ikke med så meget smag. Næste gang investerer jeg i gruyere.

Note 4: Der var simpelthen ikke 5 spsk baconfedt, da jeg havde stegt mine 150 gram bacon. Højest 2,5 spsk, som jeg brugte til de grøntsager, der skulle i ovnen. Så altså: mere bacon med mere fedt.

Note 5: Næste gang skærer jeg porrerne i skiver, så de matcher kartoffelskiverne. Og jeg gør det på forhånd – ikke først når de er bagt. Det er nemlig meget svært at skære i de bløde, bagte porrer,

Note 6: Altså, jeg bagte dem ved 220 grader, direkte på pladen med den baconfedt, jeg nu havde – og de blev ikke brune. Kun lidt. Måsek mere baconfedt og længere tid?

Note 7: Ja, jeg havde jo så ikke mere baconfedt tilbage, så jeg brugte 2 spsk Lurpak smør, fordi der jo skulle noget fedt i. Det virkede faktisk rigtigt godt.

Note 8: Det tog ikke ret lang tid – højest fem minutter. Pas på ikke at glemme det, for det tykner lige pludselig.

Note 9: Eftersom min pande ikke var 30 centimeter, skulle jeg jo heller ikke have et låg på 30 centimeter. Jeg fandt en tallerken, der passede til panden og skar efter den. Det var perfekt og nemt.

Note 10: Jeg syntes jo, at jeg havde presset dejkanten ned langs siden, men åbenbart ikke godt nok, for der var iingen problemer med at skulle skære dejkanten fri fra panden  – eller lukke damp ud.