Ja, jeg tænker jo på dem som “Trines boller”, men da Trine – ud over at være temmelig nyuddannet ergoterapeut – også er uddannet journalist, kender hun til det med at oplyse kilderne. Så da jeg spurgte på opskriften, skyndte hun sig at sige, at den skam var fra en kogebog.
Det gør nu ikke bollerne ringere 🙂
Da jeg kom hjem fra arbejde i dag – sent – opdagede jeg, at jeg var løbet helt og aldeles tør for rugbrød. Og så besluttede jeg, at NU var det altså tid at få gang i rugbrødsbageriet igen.
Af en eller anden grund ligger mit bageri altid stille om sommeren – måske fordi det med at tænde ovnen ikke er det, man tænker først på, når temperaturen når over 20 grader celcius og man (jeg) bor i en lejlighed, der fungerer udmærket som sauna.
Som tidligere nævnt er jeg absolut ikke nogen ørn til at bage. Tærter er jeg ret god til, og så har jeg held med rugbrød. Men så er det også sagt.
Og mine rugbrød er først for alvor blevet super velsmagende, da jeg opdagede Claus Meyers opskrift på Hverdagsrugbrød. Læs videre Claus Meyers nemme hverdags-rugbrød
Når man har været på den samme arbejdsplads i mange år, har man uværgerlig set en del kolleger komme og gå.
På min arbejdsplads har der aldrig været ret mange kvinder i redaktionen, så det er især dem, jeg husker – og savner.
En af dem var Birte, der i en årrække tog sig professionelt, grundigt og dygtigt af social- og sundhedsstoffet på avisen. Desværre har jeg ikke ret meget kontakt med hende i dag – hun rejste til Thy med kæresten – men vi er da Facebook-venner, så lidt hører man jo i ny og næ.
Men jeg nåede – hurra 🙂 – at få opskriften på Birtes gode knækbrød, inden hun rejste.
Jeg begyndte denne min sidste sommerferie-dag med brunch hos min veninde gennem 25 år, keramiker Anni Jensen.
Ud over at Anni laver den skønneste keramik (mere om det senere), er hun også en af den slags mennesker, der kan arrangere alt, så det ligner en million. Og sådan så brunchen også ud – som på en bedre restaurant.
En af de ting, vi fik, var ristede brødskiver med spidskommen og rosmarin. Anni kalder dem “croutoner”. For mig er croutoner brød i tern, men sådan kan man jo også lave dem, hvis man vil. Hovedsagen er, at jeg aldrig fået dem så lækre, som hos hende.
Og de har faktisk en lille historie.
Annis bedste veninde – gennem tykt og tyndt lige siden ungdommens studietid i Århus – hedder Rie. Hun er også keramiker. Og så driver hun sommerhotellet og kursussted, Vadstrup 1771 på Samsø.