Jeg er stadig på jagt efter det perfekte knækbrød – og så fik jeg den idé at skrive til de fire svenske kvinder, jeg kender, og spørge om de havde en god opskrift. To af dem sendte mig en ”knäckerbröd”-opskrift.
Her er Birte (lige i lyset) sammen med de kvindelige kolleger på besøg hos Bianca, der har det seriøst lækreste køkken, jeg nogensinde har fået lov til at arbejde i.
Når man har været på den samme arbejdsplads i mange år, har man uværgerlig set en del kolleger komme og gå.
På min arbejdsplads har der aldrig været ret mange kvinder i redaktionen, så det er især dem, jeg husker – og savner.
En af dem var Birte, der i en årrække tog sig professionelt, grundigt og dygtigt af social- og sundhedsstoffet på avisen. Desværre har jeg ikke ret meget kontakt med hende i dag – hun rejste til Thy med kæresten – men vi er da Facebook-venner, så lidt hører man jo i ny og næ.
Men jeg nåede – hurra 🙂 – at få opskriften på Birtes gode knækbrød, inden hun rejste.