Jeg ledte efter en opskrift på noget marrokansk i tagine, så jeg kunne teste mine syltede citroner.
Men så faldt jeg over den her. Og glemte citronerne.
Opskriften er en Camilla Plum, og jeg har lavet den mange gange, også til gæster. Jeg er vild med den. Og den har den fordel, at man kan lave den dagen før og lune den i ovnen, når den skal serveres. Det bliver den ikke ringere af.
Jeg kan godt blive lidt forundret, når jeg hører, hvad folk ikke kan lide at spise. Rosenkål og selleri står for eksempel højt på listen.
Nå, nu skal jeg måske ikke råbe alt for højt, for jeg er altså bare ikke ret vild med ærter – med mindre jeg lige står og spiser dem friske fra ærteplanten i haven.
Englænderne har et udtryk, “an acquired taste”, som betyder noget i retning af “en smag, man skal vænne sig til” eller “kun for dem, der har prøvet det mange gange før”.
Nedenstående dahl med koriander og ingefær hører nok til blandt den slags retter, vil jeg tro.
Jeg er vild med indisk mad – og ikke mindst alle mulige retter med tørrede bønner og linser.
Jeg elsker Camilla Plum! Eller i hvert fald hendes opskrifter.
Stort set alle andre kogebogsforfattere er jeg ind imellem i tvivl om overhovedet har afprøvet deres egne opskrifter, men aldrig Camilla. Hendes opskrifter holder bare vand hver gang.
Jeg har lige stået i køkkenet og for Gud ved hvilken gang lavet mirabelle-marmelade efter hendes nemme opskrift. Faktisk behøver man knapt en opskrift, så nemt er det – det er mere hendes brugbare råd for alle os, der ikke lever af at lave mad, som er guld.