
Da jeg i september – tror jeg det var – første gang begyndte at tænke på årets julefrokost med canastaklubben, var det mit faste fortsæt at lave et rigtigt cocktailparty med mange drinks.

En mojito er en meget frisk og læskende lime- og romcocktail, som man anser for at være Cubas nationaldrink.
Nogle mener at drinken stammer helt tilbage fra 1580’erne og den opdagelsesrejsende sir Francis Drake, mens andre mener, at vi skal frem til 1800-tallets slaveplantager. Under alle omstændigheder er man ret enige om, at Ernest Hemmingway elskede mojito og daiquiri. Han skrev på væggen i baren/spisestedet La Bodeguita del Medio: “My mojito in La Bodeguita, My daiquiri in El Floridita”.
Jeg har været begge steder – La Bodeguita var fyldt med turister som mig, der skulle have en Hemmingway-mojito. La Bodeguita var til gengæld et særdeles elegant sted med fantastisk mad. Deres daiquiri var så potent, at jeg heldigvis husker maden (jeg fik hummer!), men ikke meget mere – men der findes billeder, der beviser, at jeg dansede den aften, hvilket er fuldstændig uhørt for mig! 🙂
Egentlig kan jeg nu også meget bedre lide mojito end daiquiri.
Mojito har et relativt lavt alkoholindhold, fordi glasset er fyldt med isterninger, limesaft og danskvand – men lad dig ikke snyde; du får altså alkohol, så nej, du kan ikke lige sætte dig til bilrattet efter et par stykker af dem her.
Den er populær blandt andre end cubanere og pirater på de syv verdenshave – mojito er blevet en yndet sommerdrink for mange, den perfekte sundowner, hvis man da ikke er til gin og dermed Tom Collins eller en god, gammeldags G&T.
Egentlig skal du bruge en “støder”, sådan en langskaftet dims, som bartendere har (gerne med pigge/knopper på undersiden) til at støde limefrugten og myntebladene for at frigøre smagstofferne i dem. Men du kan nu godt klar dig med en langskaftet ske og lidt armkræfter.

(1 drink)
10 friske mynteblade
0,5 lime, skåret i 4 både
2 spsk hvidt sukker (jeg bruger rørsukker) – måske mere efter smag
isterninger
40 ml hvid rom
danskvand med brus
Kom mynteblade og 1 limebåd i et robust højt glas og brug en støder (eller en ske) til at knuse/støde lime og mynteblade for at frigøre mynteolie og limesaft.
Tilsæt 2 limebåde mere samt sukkeret, og knus/stød igen for at få limesaften ud.
Fyld nu glasset næsten helt op med isterninger.
Hæld rommen over isterningerne og fyld glasset op med danskvand.
Rør, smag og tilsæt eventuelt mere sukker.
Pynt glasset med den sidste limebåd.
(opskriften er oprindeligt fra netsitet allrecipes.com)


Jeg har tænkt en del over, hvorfor mon denne drink bærer det eksotiske navn “Kejserens have”. Og er faktisk ikke kommet svaret meget nærmere…
Altså, drinken indeholder risvinseddike, som bliver brugt både i Kina (der havde kejsere engang) og i Japan (der har det endnu), men så vidt jeg ved, er hverken gin eller rabarber særligt asiatisk.
Faktisk læste jeg for nylig en artikel af journalist Asger Røjle, der er japansk gift og har boet i Japan i mange år, om en dansker, der til et stort haveshow havde bygget et dansk kolonihavehus, komplet med Dannebrog, stakit, jordbær og rabarber. Og så nævnte Asger Røjle, at der findes noget, der hedder Japansk Rabarber Selskab, som arbejder på at fremme den røde stilk i Japan 🙂

Nå, under alle omstændigheder er det her en skøn drink, som jeg faktisk faldt over ved et tilfælde i New York Times Cooking og besluttede mig for at prøve, fordi jeg så fik brugt nogen af alle de rabarber, jeg har i fryseren.
Man skal først lave en rabarbersirup, der holder sig i køleskab en uges tid. Der bliver en del sirup ud af portionen, så jeg synes, man skal lave den op til man holder selskab/fest, så man kan berige sine gæster med drinken.
Den er lidt tøset udseendemæssigt, men der er ikke meget tøs over smagen. Først syntes jeg, at den smagte lidt af friskkværnet sort peber (sammen med rabarbersmagen), men jeg tror, det er basilikummen, der smager igennem.
Jeg kunne ikke få thai-basilikum (har jeg ikke set her i byen, siden Asia Foods lukkede), så jeg brugte almindelig basilikum, og det fungerede udmærket.
Kalorier? Du vil ikke vide det…. Nå, men så pyt; NYT skriver, at der er 917 kalorier i en drink. Det er dæleme dytme meget. Ingen fedt, men masser af sukker.

(1 glas)
5 basilikumblade (helst thai-basilikum)
1 tsk risvinseddike (se note 1)
45 ml gin
20 ml friskpresset citron
30 ml rabarber sirup (se opskriften længere nede)
Tag en shaker (eller en beholder med tætsluttende låg), stød basilikumbladene sammen med risvinseddiken (det kan du gøre med en lang ske eller lignende – bladene skal lige stødes lidt for at frigive smag). Tilsæt gin, rabarbersirup og citronsaft. Fyldt shakeren (beholderen) 2/3 op med is (let knuste isterninger) og ryst grundigt.
Brug en strainer (det er en speciel bartender-“ske” – en fintmasket si kan bruges) og hæld drinken gennem sien/straineren ned i afkøledes cocktailglas (se note 2).
Pynt med et (thai-)basilikumblad.
Note 1: Man kan købe risvinseddike i større supermarkeder. Den står blandt de øvrige asiatiske ingredienser. Den er helt klar. Koster omkring 30-35 kroner og kan holde sig længe.
Note 2: Læg cocktail i fryseren i 10-15 minutter, så er de fint afkølede.

(til adskillige cocktails)
150 gram tyndt skivede rabarber
200 gram sukker
250 ml vand
Hæld vandet i en mediumstor gryde og bring det i kog. Tilsæt rabarber og sukker og rør, indtil sukkeret er opløst. Lad koge fem-seks minutter. Tag af varmen, dæk med låg og lad det stå i en time.
Si siruppen gennem en finmasket si og lad det køle helt af i køleskabet, hvor det kan stå i en uges tid.
NB! Jeg syntes ikke, at min “sirup” var særligt sirups-agtig. Den var for tynd. Så efter at have siet den, kogte jeg den yderligere ind. Det gik fint og den blev lidt tykkere,
(Opskrift af Melissa Clark fra New York Times Cooking)
