Tag-arkiv: courgetter

Lidt om bouillon – og en suppe

Bennys suppe
Hurtig og nem courgettesuppe – og så er den ret fedtfattig.

Jeg kom lige i tanke om en anden courgettesuppe, jeg kan – én, der er meget hurtigere at lave end den, jeg allerede har beskrevet her på bloggen.

Og nemt var netop, hvad jeg søgte efter i aften, fordi jeg havde været på udflugt hele dagen. Jeg havde heller ikke lige alverden i køleskabet, bortset fra resterne af de mange squash, jeg fik for nylig af nogle bekendte. Resten af ingredienserne i suppen er noget, jeg altid har – og som jeg tror, at de fleste, der kan lide at lave mad, også har ved hånden. Måske lige med undtagelse af de syltede, grønne peberkorn. Men altså – når man først har anskaffet dem, holder de helt umådeligt længe, og de rækker langt.

I suppen er der naturligvis også bouillon, i dette tilfælde hønsebouillon.

Læs videre Lidt om bouillon – og en suppe

Jeg-gider-ikke-lave-mad (sommer-version)

 

pastaret 1
Supernemt og lækkert – pasta med tomater og rucola.

Når jeg bare ikke orker at bruge lang tid i køkkenet, men alligevel er sulten, har jeg nogle “fastfood-retter” på mit repertoire.

To af retterne af spaghetti-retter, og ingen af dem tager meget længere at lave, end den tid pasta’en skal koge.

Begge retter er vegetariske – men de kan begge sagtens spises som tilbehør til for eksempel et stykke grillet kylling eller en laksebøf.

Læs videre Jeg-gider-ikke-lave-mad (sommer-version)

Hvad man kan bruge squash til

courgettepandekager
Courgette-pandekage med syrnet fløde og tang-rogn fra Caviart.

Squash, courgette, zucchini – kært barn, mange navne. Men alle navnene tilhører den grønne agurke-lignende frugt, som ikke smager af ret meget, og som gror som død og torden og trives glimrende i danske drivhuse.

For en del år siden spurgte en kollega mig, nærmest i panik, om ikke jeg havde nogle gode squash-opskrifter? Han og kone havde fået nyt, stort drivhus til sommeren, og det havde de fejret med at sætte adskillige sqaush-planter, og da vi nåede til sensommeren havde de mange, mange, mange flere squash end de kunne spise.

For ikke at tale, at de var løbet tør for ideer.

Jeg har tre squash-opskrifter, som jeg bliver ved med at vende tilbage til. Den ene er på en pizza, og den får I en anden gang, når jeg skriver om mine tre favorit-pizzaer 🙂

Læs videre Hvad man kan bruge squash til