Ja, jeg så speedskating fra OL i Italien, mens jeg lavede mad og spiste 🙂
Forleden printede jeg lige den her opskrift ud på arbejde – på vej ud af døren. En af mine kolleger spurgte, hvad det var, jeg skulle hjem og lave, og jeg forklarede.
Chefen (hvis dør stod åben) råbte, at så ville han sgu hellere have boller i karry, mens kollegaen funderede over det sære i en pasta, der har form som store riskorn – og så ikke overbevist ud.
Det føles sundt og godt at spise suppen – og så smager den fantastisk…hvis altså man kan lide asiatiske smage.
Det er bestemt ikke alle opskrifter, som jeg finder og afprøver, der er så gode/lækre, at jeg har noget behov for at gemme dem her i bloggen. I den forløben uge har jeg for eksempel lavet en kyllingeret med harissa, som jeg troede ville være fantastisk, og så var den bare ret ligegyldig…
Hurtig og nem courgettesuppe – og så er den ret fedtfattig.
Jeg kom lige i tanke om en anden courgettesuppe, jeg kan – én, der er meget hurtigere at lave end den, jeg allerede har beskrevet her på bloggen.
Og nemt var netop, hvad jeg søgte efter i aften, fordi jeg havde været på udflugt hele dagen. Jeg havde heller ikke lige alverden i køleskabet, bortset fra resterne af de mange squash, jeg fik for nylig af nogle bekendte. Resten af ingredienserne i suppen er noget, jeg altid har – og som jeg tror, at de fleste, der kan lide at lave mad, også har ved hånden. Måske lige med undtagelse af de syltede, grønne peberkorn. Men altså – når man først har anskaffet dem, holder de helt umådeligt længe, og de rækker langt.
I suppen er der naturligvis også bouillon, i dette tilfælde hønsebouillon.