Tag-arkiv: feta

Kikærtesalat med feta og fladt brød

kikærtesalat med fladbrød
Kikærtesalat med feta og fladbrød.

Kikærter er lækre.

Ikke bare som hummus (der så bestemt ikke hører til blandt de retter, man bliver slankere af) men også i alle mulige andre sammenhænge.

Retten her er fra Gordon Ramsays “Spis sundt”, og det eneste besværlige ved den er, at man skal huske at sætte kikærterne i blød, 12-24 timer inden man skal bruge dem. Med mindre man da gør, som Ramsay foreslår, og køber dem på dåse.

Det gør jeg ikke.

Læs videre Kikærtesalat med feta og fladt brød

Moderne bønne- og baconsuppe

suppe-fremstilling
I gang med suppe-fremstilling. Har her stegt bacon – og så tog jeg faktisk ikke flere fotos…

Suppen her – som jeg næsten ingen fotos tog af, derfor fotos af min julebord sidste år! – var forretten ved december-sammenkomsten for mine kortklub-veninder.

Godt nok var temaet en slags middelalder-møder-Game-of-Thrones, men ikke mere end at jeg dækkede et rigtigt julebord (af mangel på dyreskind, keramik-drikkekrus og kandelabre) og at starteren her faktisk var en moderne version af opskrift fra 1863. Det er der ikke meget middelalder over. Men pyt – man skal ikke være fanatisk 🙂

Læs videre Moderne bønne- og baconsuppe

Græskar-tid – grillet Hokkaido med krydderurtesalsa

grillet hokkaido
Grillet Hokkaido med krydderurtesalsa, nødder og feta.

I aftes var jeg til middag hos gode venner. En af de andre gæster var min diametrale modsætning – hun lavede aldrig mad selv. Hun indrømmede uden blusel, at hendes komfur derhjemme bare samlede støv, for madlavning var godt nok ikke noget, hun brugte tid på. Da jeg spurgte, hvad hun så spiste til hverdag, svarede hun “årh, du ved…pizza”.

Men der er så også ting, jeg ikke gider bruge min tid på. En af dem er støv og snavs. Så hver 14. dag tropper min trofaste rengøringsdame Hanne op og bruger tre timer i min lejlighed. Hun gør køkken og badeværelse skinnende rene og vasker min del af trappeopgangen. Er der tid tilbage, støvsuger hun resten af hytten. Det når hun faktisk ganske ofte. En gang hver anden måned vasker hun trægulvene med sæbespåner. Dejligt 🙂

Læs videre Græskar-tid – grillet Hokkaido med krydderurtesalsa

En hurtig græsk vegetar-ret

Spinakopita
Den ser mere imponerende ud, når den er dobbelt så stor. Det her er min version, som er halv portion…

Pyha, jeg var først hjemme klokken 18.45 i dag – lang dag med arbejde og bagefter et to timers møde på Odin Teatret om teatrets 50 års jubilæum og store teaterfest over 10 dage i juni 2014.

Det bliver formidabelt med teatergrupper fra Italien, Bali, Indien, Brasilien og Kenya – foruden alle de danske børn og voksne, herboende såvel som tilrejsende, som vil sætte hele kommunen på den anden ende fra den 14. til den 24. juni næste år.

Det er naturligvis en helt anden historie – som man kan læse mere om på www.odinteatret.dk

Men da jeg var træt OG sulten, skulle det være nemt og gå hurtigt. Jeg havde både en bakke frisk spinat og noget frossent i fryseren – og havde netop købt lækker feta ved ostedamen, og så var valget nemt; spanakopita.

Læs videre En hurtig græsk vegetar-ret