Tag-arkiv: honning

Honninghjerter som bordkort

bordkort
Nogen Mette Blomsterberg bliver jeg aldrig, men min søsters navn er rimeligt nemt at skrive på en honningkage.

Det er i virkeligheden lidt for “tøset” for mig – og så faldt jeg alligevel for det. Jeg skyder skylden på de der juleromancer i paperback-format, som jeg af en eller anden grund føler mig hildet til at læse op til jul. Liggende i sofaen iført pyjamas og fluffede sokker og med te, marshmallows og snotklude inden for rækkevidde….

I ved; enlig, helt almindelig kvinde (så vi alle kan identificere os med hende) med hjertesorg (eller også er hun bare ved at gå i frø) flytter langt ud på landet i hytte sammen med en hund og er lige ved at sne inde, men heldigvis viser det sig, at naboen er en særdeles handlekraftig, rig/berømt/adelig og lækker ungkarl, der er mand for at grave vor heltinde ud af snedyngerne. I taknemmelighed tilbyder hun at lave en fantastisk julemiddag til ham, men han takker bestemt nej. Resten af bogen går med at vinde hans hjerte.

Læs videre Honninghjerter som bordkort

And eller kylling med honningsauce

sauce
Starten på saucen- som man kan se, brugte jeg frisk mynte, men tørret dur også.

Hovednummeret til 2012-julefesten for min kortklub var and, som jeg serverede med forskelligt tilbehør.

Anden havde jeg fyldt med appelsiner stukket med nelliker og stegte den så i ovnen. Men saucen havde jeg neglet fra en opskrift på kylling med honningsauce.

Mens jeg stod og kogte saucen ind og testsmagte, tænkte jeg, at dette ville blive min mest eklatante fiasko til dato, for den var både sød og speciel.

Men tænk, så smagte den helt vidunderlig til anden. Og alle gæsterne var vilde med den. Ja, så heldig kan man være.

Læs videre And eller kylling med honningsauce

Boller i karry – på den helt moderne måde

boller i karry
Boller i karry – på den helt moderne måde.

Glem alt om den traditionelle boller i karry. Den her version har stort set intet med den at gøre. Der er hverken hakket kød, glat, tyk sovs eller ris i gryden.

Hvorfor så kalde den boller i karry?

Tjah, det er altså heller ikke mig, der gør det 🙂

Historien er den, at min dygtige og madglade ex-kollega Rikke Kjær Haukrogh fik til opgave af Madlandet i Vest, at lave en samtalekogebog med otte kendte personer med rødder i det vestjyske. Rikke har sammen med sin mand, Mads Lykke Haukrogh, og den dygtige fotograf Pia Enghild, løst opgaven til topkarakter.

Og det er ikke bare noget, jeg skriver, fordi jeg kender Rikke. Hvis jeg havde syntes, den var dårlig, ville jeg have forbigået den i tavshed. Men det er den bestemt ikke – det er sådan en bog, man bør give en eller anden (måske sig selv?) i julegave.

Læs videre Boller i karry – på den helt moderne måde

Marokkansk kyllinge-klassiker

kylling b'stilla
Retten er marokkansk, stoffet og kopperne er syriske og tallerknen er fra det græske fastland 🙂

Jeg ledte efter en opskrift på noget marrokansk i tagine, så jeg kunne teste mine syltede citroner.

Men så faldt jeg over den her. Og glemte citronerne.

Opskriften er en Camilla Plum, og jeg har lavet den mange gange, også til gæster. Jeg er vild med den. Og den har den fordel, at man kan lave den dagen før og lune den i ovnen, når den skal serveres. Det bliver den ikke ringere af.

Læs videre Marokkansk kyllinge-klassiker